IKEA tilbagekalder spil: Der er kvælningsfare

Generelle nyheder

21/03/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Møbelgiganten anmoder alle om at stoppe med at bruge produktet med det samme.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

IKEA har tilbagekaldt et produkt til børn, og beder alle stoppe med at bruge det. 

Det skriver IKEA i en pressemeddelelse.

Det drejer sig helt specifikt om fiskespillet BLÅVINGAD som har artikel nr. 105.265,06. 

Møbelgiganten er blevet klar over at de metalknapper som sidder på spillet kan rive sig løs og dermed medføre risiko for kvælning. Især når det kommer til små børn. 

Sikkerhed har topprioritet

Det har nu fået dem til at tilbagekalde spillet og anmode alle der har købt det, om at stoppe med at bruge det. 

"Sikkerhed har topprioritet i IKEA, og derfor tager vi vores forholdsregler og tilbagekalder BLÅVINGAD fiskespil på grund af risiko for kvælning," skriver de i deres pressemeddelelse og fortsætter: 

"IKEA udvikler sine produkter ved hjælp af et grundigt risikovurderings- og testprogram for at sikre, at produkterne lever op til alle gældende love og standarder på de markeder, hvor de sælges."

Aflever spillet og få pengene retur

Ligger du inde med en udgave af BLÅVINGAD fiskespil kan de returneres til alle IKEA varehuse og få pengene tilbage. 

Det er ikke nødvendigt at medbringe en kvittering for at få pengene retur, bare man indlevere spillet til den nærmeste IKEA-butik. 

"Vi beklager ulejligheden," skriver IKEA til sidst i deres pressemeddelelse

Foto: Ikea/Pressemeddelelse