Krisetænkning og civil forberedelse i tilfælde af alt fra krig til atomkatastrofe til cyberangreb på vores infrastruktur er i den grad kommet frem i danskernes bevidsthed - både siden starten på krigen i Ukraine, men ikke mindst siden Beredskabsstyrelsens anbefalinger til, hvad vi bør have på lager derhjemme, blev præsenteret.
Men hvis ulykken endelig rammer lille Danmark, og vores private nødlager ikke er nok, så har vi jo beskyttelses- og sikringsrum rundt om i Danmark, som vi kan søge dækning i.
I hvert fald nogen af os.
Jyllands-Posten skriver nemlig, at en ny optælling fra Beredskabsstyrelsen, som har været to år undervejs, viser, at de underjordiske sikringsrum, bunkere og offentlige beskyttelsesrum, vi har rundt om i landet, vil kunne rumme, i bedste fald, godt 3,6 mio. danskere.
Det svarer til 61 procent af befolkningen eller 6 af 10 af os.
Men tallet gemmer på et ukendt faktor: For det er nemlig ikke sikkert, at de rum og bunkere, der er talt med, overhovedet kan bruges efter utallige års dvale. Under optællingen har man nemlig ikke været nede og inspicere de enkelte rum
1 mio. færre pladser end i 2001
I et skriftligt svar til Jyllands-Posten skriver Beredskabsstyrelsen, at der helt præcist er plads til 3.680.747 af de 5,9 mio. mennesker, der bor i Danmark.
Det er, ifølge styrelsen, "tæt på det største antal nogensinde" - til trods for, at der i en rapport fra samme styrelse står, at det er 1 mio. pladser færre, end der var i 2001.
De beskyttende rum kan både være gamle betonbunkere (betondækningsgrave), sikringsrum under bygninger, parkeringskældre eller depotrum under skoler og lignende.
Det er kommunernes opgave at vedligeholde og klargøre offentlige beskyttelsesrum, men det skal de først, når/hvis regeringen giver ordre til det.
Der er derfor heller ikke fastsat en frisk for klargøring.
Her er der flest og færrest pladser
Selvom der på landsplan altså kun er plads til ca. 6 af 10 danskere i beskyttelses- og sikringsrummene, så er der faktisk nogle københavnske vestegnskommuner, hvor der er flere beskyttelsespladser, end der er indbyggere.
Men ser man på Københavns Kommune er der i alt 455.131 pladser mod en befolkning på lidt mere end 662.000.
Kasper Sønderdahl, der er beredskabsdirektør for Østjyllands Brandvæsen, siger til Jyllands-Posten, at den nye opgørelse i værste fald give danskerne en falsk tryghed, fordi det er en misforståelse, at beskyttelsesrummende kan gøres klar til brug hurtigt og let.
"Jeg tør slet ikke tænke på, hvad det vil koste at bringe dem op til en stand. Og hvilken stand? Vi har ikke engang ressourcer til at foretage en besigtigelse af rummene, så det vil kræve, at vi får tilført flere penge," siger han.
Han mener i stedet, at der er langt vigtigere beredskabsopgaver at fokusere på end at undersøge beskyttelsesrum.
Indtil 2003 var det et krav, at de danske beskyttelsesrum skulle kunne tages i brug inden for 24 timer.
