Hovedvej lukket på grund af jordskred

Generelle nyheder

28/08/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

En hovedvej i Jylland er lukket efter jordskred

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Skybruddet der i går forårsagede flere problemer for både togdriften og bilister fortsætter med at skabe problemer.

Ifølge Vejdirektoratets trafikinfo er Hovedvejen Rute 13 lukket efter jordskred.

Stykket der er lukket er mellem Viborg og Aalborg i sydgående retning nær Store Binderup.

I øjeblikket ledes trafikken udenom jordskreddet. Det sker ved brug af en omkørsel, der kører via Gammel Viborgvej og igennem Store Binderup.

Normalt kører der en del lastbiler på strækningen som nok bliver påvirket af omkørslen.

Forsøger at sikre

De voldsomme mængder regn som området har oplevet de seneste dage er grunden til jordskreddet.

I løbet af en strækning på cirka 100 meter har der været jordskred hele tre steder.

Ifølge DR arbejder Vejdirektoratet på en løsning, som skal være med til at stabilisere jorden.

Det kan ske med enten sand eller store sten, som kan være med til at sikre vejen.

På vejdirektoratets hjemmeside fremgår det, at vejen muligvis vil være åben igen mandag klokken 10.00