Ny undersøgelse løfter sløret for danskernes prioriteter.
Lige nu læser andre
Mens nogle danskere helst vil have hele familien hjem til juletræ og flæskesteg under eget tag, vil andre langt hellere være gæster juleaften.
En undersøgelse fra YouGov og ejendomsmæglerkæden home viser, at juletraditionerne varierer markant alt efter, hvor i landet man bor.
Den er gennemført blandt 2000 danskere op til julen sidste år og giver altså et godt indblik i danskernes overvejelser og følelser op til julen i år.
På landsplan siger 13 %, at det betyder “alt” eller “meget”, at juleaften holdes hjemme hos dem selv.
Men dykker man ned i tallene for landsdelene, viser der sig tydelige forskelle.
Læs også
Her vil man gerne være julevært
Hele 19 % af dem, der bor i Vest- og Sydsjælland, ønsker at holde jul hjemme – tæt fulgt af Fyn, Sydjylland, Vestjylland og Nordjylland med 15-17 %.
I Østsjælland, Nordsjælland og Østjylland er tallet lidt lavere – omkring 9-13 % – mens kun 7 % af beboerne i København siger, at det betyder meget for dem, at julen holdes hjemme hos dem selv.
“Det er bemærkelsesværdigt, hvor klart ønsket om at være julevært stiger, jo længere væk man kommer fra København. Det kan hænge sammen med boligforhold – i storbyen bor mange i mindre boliger, og her bor flere yngre mennesker, mens der i resten af landet er mere plads til at samle familien,”
siger Michael Dalsager, senior kommunikationskonsulent og talsperson hos home.
Her vil man helst være gæst
Læs også
Samtidig er det også i København, at flest siger, de helst er julegæster hos andre – hele 34 %. I Vest- og Sydsjælland er tallet nede på 16 %.
På landsplan siger 22 %, at de helst er julegæst – og i de fleste landsdele ligger det mellem 18-22 %. I Østjylland gælder det 27 %.
De fleste danskere har dog en afslappet tilgang til, hvor juleaften foregår.
Hele 57 % på landsplan siger, at det er “lige fint”, om man fejrer hos sig selv eller andre.
Københavns omegn og Østsjælland er mest fleksible med 62-66 %, mens Nordjylland ligger lavest med 52 % – altså hvor flest har en holdning til julens geografiske placering.
Læs også
Kun få ønsker sig langt væk…
Der er meget få, som vælger at holde jul uden for de vante rammer: Kun 1 % svarer, at de helst fejrer jul i et lejet sommerhus, og 1 % tager julen i udlandet. Kun 2 % siger, at de typisk ikke fejrer jul.
“Selvom julen er forbundet med tradition, er danskerne også praktiske: Det handler også om, hvem der har bedst plads – eller måske bare det største spisebord. Derfor vælger mange nok at tage julen lidt, som den kommer, så længe man er sammen,” siger Michael Dalsager.
*Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 2087 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i december 2024.
Tabel: 1
| Generelt om juleaften: Hvor meget betyder det, at juleaften bliver holdt hos dig? | |
| Base | 2014 |
| Det betyder alt/meget at det er hos mig | 13% |
| Det er lige fint, om det er hos mig eller andre | 57% |
| Jeg er helst julegæst hos andre | 22% |
| Jeg fejrer helst juleaften i lejet ferie/sommerhus i Danmark | 1% |
| Jeg fejrer helst juleaften på ferie i udlandet | 1% |
| Jeg fejrer typisk ikke julen | 2% |
| Ved ikke | 3% |
Kilde: YouGov for home
Tabel 2: Her betyder det alt/meget, at julen holdes hos dem:
Læs også
| Landsdel | Andel |
| Vest- og Sydsjælland | 19 % |
| Nordjylland | 17 % |
| Vestjylland | 17 % |
| Sydjylland | 17 % |
| Fyn | 15 % |
| Nordsjælland | 13 % |
| Østsjælland | 9 % |
| Københavns omegn | 11 % |
| Østjylland | 11 % |
| Byen København | 7 % |