Her er vejdirektoratets prognose: Sådan bliver påsketrafikken

Generelle nyheder

30/03/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Undgå at køre på de mest befærdede tidspunkter.

Påsken er for mange ensbetydende med ferie, ekstra fridage, familiesammenkomster og sommerhusture. Det betyder også, at mange skal ud at køre på vejene i disse dage, og at der derfor på udvalgte dage og tidsrum forventes ekstra trafik flere steder i landet.

Det skriver Vejdirektoratet på deres hjemmeside.

Vi er ovre det værste

Her deler de også deres forventninger for, hvordan påskens trafik kommer til at glide rundt omkring i landet.

"Påsketrafikken forventer vi tager sin start fredag d. 22. marts, hvor den første udrejsetrafik vil blande sig med eftermiddagens myldretidstrafik. Derefter fortsætter udrejsetrafikken lørdag d. 23. marts, onsdag d. 27. marts og Skærtorsdag d. 28. marts. Udrejsetrafikken bevæger sig hovedsageligt på tværs af landet fra hovedstadsområdet mod Fyn og Jylland," skriver vejdirektoratet på deres hjemmeside.

Sommerhussæsonen skydes i gang

Sommerhussæsonen skydes for alvor i gang i påskedagene, og det betyder en øget trafikmængde til og fra de større sommerhusområder rundt om i landet.

Det gælder især sommerhusområderne langs den jyske vestkyst og i Nordsjælland.

Forvent derfor også tæt trafik på de større rejsedage på rute 11 mellem Ribe og Ringkøbing, rute 16 Hillerødmotorvejens forlængelse og rute 21 mod Sj. Odde.

"Hjemrejsedagene, forventer vi til gengæld, vil fordele sig over flere dage, og dermed vil trafikken afvikles uden større forsinkelser. Vi anbefaler, at man så vidt muligt kører uden for de mest trafikerede tidsrum på de større rejsedage." skriver de afslutningsvis