Helt uden Mettes hjælp: Beslutning kan få brændstofpriserne i Danmark til at falde

Generelle nyheder

10/06/2022

Skrevet af Kathrine Frich

En ny aftale vil formentlig få priserne på benzin og diesel til at falde hen over sommeren.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Priserne på brændstof i Danmark har aldrig været højere. 

Én liter benzin koster i dag ifølge OK 18 kroner og 19 øre, ligesom én liter diesel koster hele 16 kroner og 39 øre, og det er ikke kun i Danmark, at det står slemt til.

Det meste af verden har de seneste måneder oplevet stigende oliepriser på grund af krigen i Ukraine, og det har fået flere lande - herunder Tyskland - til at sænke afgifterne på brændstof for at give borgerne billigere brændstof, men den mulighed har den danske regering afvist

Mette Frederiksen vil ikke hjælpe

Der er altså tilsyneladende ikke udsigt til, at Mette Frederiksen og kompagni vil hjælpe danskerne til billigere brændstof, men det er der heldigvis andre, som gerne vil. 

Ifølge finansmediet Bloomberg har de olieeksporterende såkaldte OPEC-lande nemlig indgået en aftale, som formentlig vil få priserne på brændstof til at falde - også i Danmark. 

Med den nye aftale er de 13 OPEC-lande - herunder Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater - blevet enige om at frigive yderligere 648.000 tønder olie hver eneste dag i juli og august, og det er oven i de 432.000 tønder olie om dagen, som de i forvejen har frigivet ekstra de seneste par måneder.

Saudi-Arabien har desuden efter stort pres fra USA meldt ud, at landet er klar til at lukke det hul i olieproduktionen, som krigen i Ukraine har skabt. 

Massevis af olie på lager

Selv med den nye aftale, som vil øge udbuddet og dermed uundgåeligt sænke prisen, har både Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater nemlig fortsat massevis af olie på lager. 

Derfor har OPEC-landede også aftalt et møde efter august, hvor det skal besluttes, om Europa og USA skal modtage endnu mere olie fra de to mellemøstlige lande og derved trække sig endnu længere væk fra Rusland. 

"[...] måske kan vi se yderligere stigning [i udbuddet] fra september og frem," har Amrita Sen, der er medstifter af og forskningsdirektør i 'Energy Aspects Ltd., udtalt i et interview og desuden forklaret, at hun finder det sandsynligt, at USA's præsident, Joe Biden, snart skal til Mellemøsten og diskutere olieeksport. 

Især Saudi-Arabien har nemlig ifølge Sen en stor interesse i at forstærke oliesamarbejdet med Vesten.