Forside Generelle nyheder Heldet slog ned i Sønderjylland – dansker vinder næsten 39...

Heldet slog ned i Sønderjylland – dansker vinder næsten 39 millioner i Joker

Lotto
Danske Spil

En heldig kupon til 10 kroner gav gevinst på næsten 39 millioner – og vinderen er fra Sønderjylland.

Lige nu læser andre

Sommeren blev formentlig lige en hel del lunere for en heldig dansker efter onsdag aftens Vikinglotto trækning. Den heldige vinder kan nemlig nu kalde sig mangemillionær efter at have ramt plet på de syv helt rigtige tal i Joker. Joker er et tillægsspil i bl.a. Vikinglotto, der kan tilkøbes for 10 kroner per kupon.

Vinderen kommer fra den nordlige del af Sønderjylland og kan altså nu glæde sig til, at der tikker præcis 38.834.600 kroner ind på bankkontoen.

Det er første gang i år, at en dansker vinder førstepræmien i Joker. Faktisk skal vi helt tilbage til oktober 2024 for at finde den hidtil seneste vinder. Dengang var det en heldig randrusianer, der løb med næsten 5 millioner kroner.

Der var ingen vinder af hovedpræmien i Vikinglotto ved aftenens trækning. Næste uges pulje stiger derfor til hele 66 millioner kroner.

”Det er en stor glæde at være med til at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge. Vinder man et større beløb hos os, bliver man tilbudt særlig rådgivning, så vi sikrer, at man får en god start på livet som millionær – eller mangemillionær,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.

Læs også

Danske Spil har endnu ikke talt med den heldige vinder, men ønsker et stort tillykke.

Skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Vikinglotto, Jokertal, uge 30
6, 2, 9, 0, 0, 4, 3

Vikinglotto, vindertal, uge 30
7, 10, 18, 39, 40, 48

Vikinglotto, vikingtal, uge 30
5

Læs også

Om Joker
Siden år 2000 har man kunne spille med Joker, som kan tilkøbes på Vikinglotto og Lotto. Joker koster 10 kr. og giver dig altid en ekstra vinderchance på min. 2 mio. kr. Den højeste gevinst blev vundet i 2015, hvor en heldig spiller fra Frederiksberg løb afsted med 50.000.000 kr.

Om Vikinglotto
Vikinglotto startede 17. marts 1993 (fra februar 2001 til maj 2017 var navnet Onsdags Lotto). Vikinglotto er et fælles spil, hvor Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Estland, Letland, Litauen, Slovenien og Belgien spiller om en fælles 1. præmiepulje og 2. præmiepulje. Spillet går ud på at gætte 6 rigtige Hovedtal ud af 48 og 1 rigtigt Vikingtal ud af 5. Rammer du 6 rigtige Hovedtal og det rigtige Vikingtal, kan du godt begynde at juble, for førstepræmiepuljen i Vikinglotto er altid mindst 19 millioner kr.

Ads by MGDK