Rasmus Frøkjær Kristensen
Der findes ikke noget værre end at komme ud til en p-bøde, men nu er der godt nyt.
Når posten ikke dukker op, kan det skabe frustration. Mange danskere kender til at vente på breve, regninger eller vigtig information, som aldrig ser ud til at nå frem.
Samtidig er der kommet større fokus på rettigheder som forbruger. Flere holder øje med, hvad virksomheder egentlig må kræve betaling for.
Små gebyrer kan hurtigt vokse sig store, hvis de bliver lagt oven i hinanden. Derfor betyder det noget, hvordan reglerne bliver tolket i praksis.
En ny afgørelse fra domstolene kaster nu lys over netop det spørgsmål.
Og den kan få betydning for langt flere end én enkelt sag.
Beviset mangler
Østre Landsret har afgjort, at parkeringsselskabet Europark ikke kan opkræve rykkergebyrer og inkassogebyrer uden at kunne dokumentere, at deres breve er nået frem til modtageren.
Sagen tog udgangspunkt i en parkeringsafgift på 795 kroner fra 2021.
Den blev senere betalt, men de ekstra gebyrer blev afvist, fordi forbrugeren aldrig modtog de breve, der skulle begrunde dem.
Retten gav forbrugeren medhold.
Ifølge dommen er det virksomhedens ansvar at bevise, at brevene faktisk er leveret. Landsretten formulerer det sådan:
“Hver rykkerskrivelse indebærer således en ny betalingsforpligtelse. En forudsætning for, at en kreditor kan kræve sådanne gebyrer, er, at kreditor har sendt et påkrav med betalingsanmodning. Det er endvidere en forudsætning, at påkravs- og rykkerbrevene er kommet frem til skyldneren, og bevisbyrden herfor påhviler kreditor.”
Europark kunne ikke løfte den opgave, og derfor faldt kravet om gebyrer bort.
Kan ramme mange
Under sagen kom det frem, at brevene i perioden blev sendt via Bladkompagniet, som i dag hedder DAO.
Samtidig modtog Forbrugerombudsmanden en række klager fra borgere, der heller ikke havde modtaget breve.
Retten lagde vægt på usikkerheden omkring leveringen.
Europark fremlagde heller ikke GPS data, selv om det blev oplyst, at sådanne oplysninger eksisterer.
Ifølge Forbrugerombudsmanden kan dommen få bred betydning. Han siger:
“Nu har både Vestre Landsret og Østre Landsret slået fast, at rykkerskrivelser skal være nået frem til modtagerne, før der kan opkræves rykkergebyrer, inkassogebyrer og inkassoomkostninger, og at det er kreditor, der har bevisbyrden for brevenes fremkomst, når en forbruger oplyser at brevet aldrig er modtaget. Det er nogle resultater, som vi i forbrugerbeskyttelsesmæssig optik er meget tilfredse med.”
Reglerne siger ellers, at virksomheder må opkræve op til tre rykkergebyrer á 100 kroner samt et inkassogebyr. Kravet er dog klart. Brevene skal være nået frem.
Dommen følger en lignende afgørelse fra Vestre Landsret tidligere i 2026. Sagen kan ende i Højesteret, hvis den bliver taget videre.
For mange danskere kan afgørelsen få betydning næste gang en rykker lander i postkassen.
