Gigantisk asteroide passerer tæt forbi jorden netop nu

Generelle nyheder

26/08/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Asteroiden Vesta passerer i disse dage så tæt på jorden at den kan ses på nattehimlen

Den gigantiske asteroide Vesta passerer i disse dage jorden. 

Det skriver Illustreret Videnskab 

Asteroiden der er 525 kilometer stor passere jorden så tæt på at du kan se den på nattehimlen. Selvom det umiddelbart lyder som en gigantisk asteroide passerer den jorden 192 millioner kilometer væk. 

På trods af det kan man se den på nattehimlen. Det kan man fordi Vestas består af stenarter der reflektere lyset og får asteroiden til at lyse op på himlen. 

Flydende vand vækker opsigt

Vestas synlighed har i mange år gjort den til genstand for flere undersøgelser. I 2011 undersøgte NASA's rumsonde Dawn asteroiden i et kredsløb. 

Under de undersøgelser fandt man kanaler i asteroidens klipper. Umiddelbart kunne det konkluderes at disse var lavet af flydende vand. 

Vesta har ikke en atmosfære, hvilket betyder at vand burde fordampe fra den, men forskere mener at vandet under særlige omstændigheder kan blive på overfladen længe nok til at efterlade spor. 

cirka 5 % af meteoritter stammer fra den

Man tror at Vest har et underjordisk islag som ved et meteornedslag smelter og kommer op til overfladen. Herefter stopper støv og klippestykker vandet, hvilket bremser fordampningen. 

Den teori er siden blevet underbygget af forsøg og analyser af stykker fra asteroiden. 

Man har flere fragmenter fra asteroiden på trods af at rumsonden ikke tog prøver fra den, fordi cirka fem procent af de meteoritter, der falder ned på jorden stammer fra Vesta.