Forskere: Din hund lider under dine høje forventninger

Kæledyr

17/04/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

En ny undersøgelse viser, at familiehunden ikke har det helt perfekt.

Forskere fra Københavns universitet konkluderer ud fra studie, at familienhunde døjer med flere problemer end man skulle tro.

Det skriver Videnskab.dk

Studiet, der er publiceret i Applied Animal Behaviour Science, har sammenlignet familiehunden med landsbyhunden.

Umiddelbart ville nogen nok tro, at familiehunden har alt, hvad den kan drømme om, og derfor vil være mere lykkelig end landsbyhunden, der går frit rundt mellem dem, der bor i byen, men det viser det nye studie ikke.

Studiet viser, at familiehunden har høj velfærd, når det kommer til sikkerhed og adgang til sund mad og dyrlæge.

Dårligt mentalt helbred

Der er dog et parameter hvor landsbyhunden har det bedre, nemlig det mentale helbred.

De trives nemlig ikke i den danske familiestruktur.

"De lider ofte af ensomhed og urealistiske sociale forventninger fra ejerne, som i sidste ende kan føre til angst, depression eller aggressiv adfærd. Problemer, som landsbyhundene typisk ikke har," siger dyrlæge og førsteforfatter til studiet, adjunkt Iben Meyer ved Københavns Universitet med speciale i hundes adfærd.

Det er altså ikke nødvendigvis sundt for hunden, der er lavet til at løbe frit blandt mennesker og andre hunde.

Meget alenetid

Nogle af de ting, ved den danske familiestruktur, der påvirker hunden er den tid den er alene.

Det er normalt at hele familien er væk i flere timer i træk i løbet af en dag, og der er den alene.

"Hunde, der er meget alene hjemme, eller som ikke er blevet gradvist vænnet til at være alene, kan blive ramt af separationsangst eller andre separationsrelaterede problemer som kedsomhed og frustration," siger Iben Meyer.

Disse problemer kan ende med at hunden reagere ved at tisse på gulvet eller gnave i møblerne, hvilken kan føre til at hunden bliver omplaceret eller i værste tilfælde aflivet.

Unaturlig socialisering

De mange timer alene kan også føre til at hunden får sværere ved at leve op til vores forventninger til den sociale kunnen.

Vi forventer at hunden skal kunne med andre hunde, mennesker, ja selv fremmede der kommer hen og klapper den.

Vi giver bare ikke hunden mulighed for at lære at socialisere sig ligesom en landsbyhund har.

En Landsbyhund vil ofte selv kunne vælge med hvem og hvornår den har lyst til at være social, og dermed bliver den naturligt socialiseret.