Forside Generelle nyheder Forsikringsselskab advarer mod farligt fænomen: Kan blive en dyr fornøjelse

Forsikringsselskab advarer mod farligt fænomen: Kan blive en dyr fornøjelse

pensionister, penge
Shutterstock

Er du klar over dette?

Lige nu læser andre

Efter uger med hård frost lover DMI nu plusgrader i weekenden.

Det får GF Forsikring til at advare mod istapper og sne, der kan falde ned fra tage og gøre skader på fodgængere og parkerede biler.

“Som husejer eller virksomhedsejer har man pligt til at sørge for, at ingen kommer til skader på ens matrikel. Udover at rydde sne og salte foran huset skal man faktisk også fjerne istapper og store mængder sne fra taget, så det ikke risikerer at falde ned og gøre skade på personer eller ting. Man kan blive gjort erstatningsansvarlig på samme måde, som hvis en fodgænger falder og brækker benet på grund af manglende snerydning”, siger Martin Rundager, direktør for Skadehjælp i GF Forsikring.

Faldende sne er istapper kan altså have alvorlige konsekvenser for fodgængere. Men selve huset kan også lide skade af tøvejret, forklarer her Martin Rundager:

“Når det begynder at tø, skal store mængder vand væk på kort tid, og det kan give udfordringer for husejere. Men ved at følge nogle enkle råd kan man forebygge de værste skader. Det handler fx om at fjerne blade, ispropper og snavs, så smeltevandet kan løbe frit. Og så er et godt råd at være opmærksom på vandforbruget: For har man en frostskade på et rør, så viser det sig først rigtigt, når det begynder at tø – og så handler det om at lukke for vandet, hvis vandforbruget pludselig stiger, så man ikke får en vandskade,” siger han.

Læs også

I det medlemsejede GF Forsikring gælder det solidariske princip om overskudsdeling, som betyder, at alle GF-medlemmer får del i et evt. overskud, når regnskabet gøres op sidst på året – uanset om man i årets løb har haft en skade eller ej.

Det vil sige: Jo færre skader og omkostninger i årets løb, jo mere overskud er der til alle. Så når GF Forsikring løbende giver medlemmerne gode råd om, hvordan de bedst forebygger skader, er det hjælp til selvhjælp – både menneskeligt, samfundsmæssigt og økonomisk for den enkelte.

Ads by MGDK