Debatten splitter danskerne.
Lige nu læser andre
En bh-fri sommerstil har sat ild i kommentarsporene og fået danskerne til tasterne. 26-årige Kathrine Cronbach har i flere medier fortalt om sit valg om at droppe bh’en – og ønsket om at afseksualisere kvindekroppen. Men ikke alle deler hendes synspunkt.
Efter hun fortalte om en episode, hvor to unge mænd filmede hende i supermarkedet, mens hun bar en gennemsigtig bluse, har debatten taget fart. Mange bakker op om hendes ret til at klæde sig frit. Andre mener, det er naivt at tro, det ikke vækker opmærksomhed.
Skriver mediet BT.
I særligt kommentarsporene på Facebook er fronterne trukket op. Kritikerne hævder, at påklædning sender signaler, som man må forvente reaktioner på – også selvom de ikke altid er ønskede. Samtidig opfordrer flere til, at man viser mere hensyn i det offentlige rum, især når det kommer til påklædning, der viser meget hud.
Læs også
En af dem, der har kommenteret debatten, er 63-årige Birgitte Pedersen. Hun stiller spørgsmålstegn ved hensigten bag at bære gennemsigtigt tøj uden bh: “Hvorfor har man en gennemsigtig bluse på, hvis man ikke ønsker at blive set?”
Kathrine Cronbach anerkender, at hendes valg kan tiltrække blikke, men mener det handler om respekt. “Der er ikke noget galt i at lægge mærke til noget. Problemet opstår, når man stirrer, kommenterer eller tager billeder,” siger hun.
Debatten viser, at spørgsmålet om bh eller ej ikke kun handler om komfort, men også om grænser, frihed og forventninger i det offentlige rum. Og den slags bliver danskerne sjældent enige om.