Finanstilsynet svinger hammeren: Dansk bank får seks påbud

Generelle nyheder

29/01/2025

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det er ikke mindst bankens lønpraksis, der lader en del tilbage at ønske.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I 2023 blev danskejede Lunar Bank undersøgt af Finanstilsynet.

Helt konkret var det bankens lønpolitik og lønpraksis, der var under lup, og konklusionen er, at der slet ikke har været styr på tingene.

Faktisk har Finanstilsynet nu givet Lunar Bank hele seks påbud og to påtaler.

Det skriver Finanstilsynet i en pressemeddelelse.

En række centrale områder

I sin afgørelse skriver Finanstilsynet, at man overordnet vurderer, "at Lunar Banks lønpolitik på en række centrale områder ikke lever op til aflønningsreglerne. Finanstilsynet har derfor givet banken en række påbud og påtaler."

Videre står der, at Lunar Bank gentagende gange over en længere periode her givet enten mangelfulde eller divergerende oplysninger.

Det kan, ifølge Finanstilsynet, tyde på ultilstrækkelig governance og manglende kvalitetssikring på aflønningsområdet.

Ikke første gang

Også i marts 2024 fik Lunar Bank påbud af Finanstilsynet.

Dengang var der fem af slagsen, og det handlede blandt andet om, at banken ikke evaluerede sig selv grundigt nok, ligesom der b lev fundet "mange fejl og mangler" i bankens kreditbevillinger til sine danske kunder.

Lunar Banks CEO, Vibeke Bak Solok, har i andre medier udtalt:

”Vi har et godt samarbejde med Finanstilsynet og kan på bagkant af en temaundersøgelse af 15 banker i 2023 konstatere, at Lunar og en række andre danske pengeinstitutter ikke i tilstrækkelig grad har levet op til kravene om lønpolitik og -struktur. Det har vi taget til efterretning og har gennemført ændringerne, så Lunar Bank i dag lever op til påbuddene."