Forside Generelle nyheder Fagforening presser politikerne: Sænk fødevaremomsen nu

Fagforening presser politikerne: Sænk fødevaremomsen nu

Cropped young customer woman wear casual clothes read check bill shopping at supermaket store grocery shop buying with trolley cart choose products in hypermarket. Purchasing food gastronomy concept
Shutterstock

Forslaget skal hjælpe de hårdest ramte familier.

Lige nu læser andre

Danske lønmodtagere er hårdt presset på økonomien som følge af de tårnhøje priser på fødevarer. Derfor skal politikerne sænke momsen på fødevarer fra 25 til 20 procent.

Det foreslår Danmarks største fagforbund 3F, der repræsenterer faglærte og ufaglærte lønmodtagere over hele Danmark.

Sådan skriver 3F i en pressemeddelelse.

– Det er blevet alt for dyrt at fylde indkøbskurven i supermarkedet. Mine medlemmer mærker de stigende priser på fødevarer langt mere, end direktørfamilien i Nordsjælland. Det er både rimeligt og retfærdigt at sænke momsen på fødevarer, så uligheden ikke forstærkes, siger Henning Overgaard, der er forbundsformand for 3F.

Danmark er det eneste land i Europa, der ikke har en differentieret moms på fødevarer. Samtidig er fødevarepriserne de næsthøjeste i Europa, kun overgået af Luxemburg.

Læs også

– Når det kan lade sig gøre i andre lande at sænke momsen på fødevarer, kan det naturligvis også lade sig gøre i Danmark. Vi skal ikke sidde at vente på en undersøgelse eller en kommissionsrapport, vi skal have lavere fødevaremoms nu og dermed lavere priser på fødevarer. Det er et stort ønske fra mine medlemmer og formentlig fra resten af familien Danmark, siger Henning Overgaard.

– Regeringen har netop spillet ud med at sænke elafgifterne. Det er helt fint. Men jeg mener, at vi også bør sænke fødevaremomsen nu, siger Henning Overgaard.

3F’s forslag vil koste cirka fem milliarder kroner om året, som fagforbundet vil finde ved at beskatte de allerrigeste og dem, der har fået enorme skattelettelser de sidste 20 år.

– At sænke momsen på fødevarer er den mest retfærdige måde at sænke skatten på i Danmark, fordi det vil få størst betydning for folk med lavere indkomster. Det er simpelthen helt i skoven, at en almindelig arbejderfamilie ikke har råd til at lave spaghetti med kødsovs til ungerne, fordi oksekød koster mere 100 kroner pr. kilo. Det skal laves om nu, siger Henning Overgaard.

Ads by MGDK