Er du god til at dømme andre? Nu kan du tjene penge på det

Generelle nyheder

20/01/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Kommunerne skal udpege nye domsmænd og nævninge

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Elsker du at dømme folk og vil hjælpe med at sikre at retten sker fyldest, så uskyldige bliver frikendte og skyldige dømt? Så har du chancen nu 

Det skriver Faglige Senior 

Lige nu er de danske kommuner rundt om i landet i gang med at udpege de kommende lægdommere. 

Lægdommerne er de domsmænd og nævninge, der skal være med til at dømme i byretter og landsretter landet over. 

De skal være den repræsentative del af den danske befolkning i kommende retssager. 

Alle kan ansøge om at blive lægdommer og det giver en løn på 1.100 kroner om dagen.

Du kan læse mere i vejledningen for lægdommere her

Ansøgningsfrist om lidt

Lige nu slår flere kommuner op på nettet, at de skal bruge nye lægdommere og du melder dig ved at udfylde en ansøgningsblanket på nettet. 

Der er nogle kommuner hvor du skal henvende dig telefonisk, mens andre kommuner allerede har lukket for ansøgninger. 

Alle kommuner har et grundlisteudvalg, som blandt ansøgerne udpeger nogen der kommer på grundlisten. Den bliver derefter sendt til Vestre eller Østre Landsret, hvor der trækkes lod om at udpege de nye lægdommere. 

Får du jobbet er det fra 1. januar 2024 og fire år frem. Man må ikke fylde 80 før udgangen af 2027. Man skal altså være født efter 1. januar 1948 for at komme i betragtning. 

Får fri for arbejde for det

Hvis du er interesseret skal du have fart på. Der er flere kommuner som har udløbsfrist for ansøgning lige om lidt. I Aarhus er det allerede i dag d. 20. januar, mens Aalborg og Randers lukker for ansøgninger 31. januar.

Der er dog også steder hvor det løber ind i februar. I vejle er ansøgningsfristen 15. februar og i Roskilde er det først 24. februar. 

Bliver du ansat skal du stå til rådighed når du bliver indkaldt, og hver lægdommer indkaldes typisk nogle gange i løbet af et år. 

Jobbet er et borgerligt ombud, og det betyder at din arbejdsgiver skal give dig fri til at passe tjansen. Du skal altså ikke bruge feriedage på det. 

Det betyder dog også at du skal møde op når du bliver indkaldt.