En blandet landhandel: Sådan bliver vejret de næste dage

Generelle nyheder

13/03/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Der er særligt en af dagene, du godt kan begynde at se frem til!

Hvis du går rundt og føler dig lidt mere træt end normalt på denne årstid, er du bestemt ikke alene.

Det har været begrænset med solskinstimer, og temperaturerne minder mest af alt om sent efter/tidlig vinter, og vi bruger helt generelt bare mere energi, når det er koldt, fordi kroppen skal arbejde mere for at holde os varme.

Men det er jo forår, så hvor hulen er varmen og solen og alt det andet, vi forbinder med den årstid?

Bare rolig, det skal nok komme - og særligt det med temperaturerne, er faktisk lige om hjørnet

Onsdag

I følge DMI bliver i dag en skyet affære, som start tør, og i de sydøstlige dele af landet er der endda mulighed for lidt solstrejf.

I løbet af eftermiddagen bliver det overskyede vejr imidlertid ret udbredt, og i den vestlige del af landet kan man stedvist få lidt regn. Temperaturerne vil ligge mellem 5 og 10 grader.

I aften og i nat bliver det igen overskyet, og i den nordvestlige del af landet får man regn i perioder, ellers bliver det kun stedvist til lidt regn. Temperaturerne holder sig mellem 4 og 9 grader.

Torsdag

I morgen fortsætter med meget af det samme som onsdag, nemlig med skyet vejr og til tider regn i den nordvestlige del af landet. Ellers bliver det mest tørt, og efterhånden kommer der også lidt stedvis sol. Temperaturerne tager et nøk op og vil ligge mellem 7 og 12 grader.

Torsdag aften og natten til fredag fortsætter skyet, og mod vest til tider regn, som ud på natten kan brede sig til de østlige egne, dog undtaget Bornholm. Temperaturerne vil ligge mellem 5 og 10 grader..

Fredag

På ugens sidste hverdag skal vi indstille os på flere skyer (hvilken overraskelse ...) med lidt regn af og til, men mod sydøst vil der også væremulighed for lidt sol ind imellem. Temperaturerne vil ligge mellem 8 og 12 grader, og i de sydøstlige egne kan det stedvist blive op til 13-14 grader!

Om aftenen og natten til lørdag fortsætter det med at være skyet, og der kommer også både regn og byger. Temperaturerne tager et solidt dyk til ned mellem 3 og 6 graders.