30 procent af svinebesætningerne og 40 procent af kvægbesætningerne i Fødevarestyrelsens dyrevelfærdskontrol havde ikke styr på dyrevelfærden, viser en ny rapport. Men usikkerhed om varmen i dyretransporter er særligt skræmmende, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
Mange overtradelser
Fødevarestyrelsen offentliggør årligt resultaterne af sine dyrevelfærdskontroller for det foregående år. Den seneste 2023-rapport, med tal for 2022, viser igen i år et tårnhøjt niveau af overtrædelser af reglerne for dyrevelfærd i dansk landbrug.
I 2022 konstaterede Fødevarestyrelsen overtrædelser af reglerne for dyrevelfærd i 30 procent af de kontrollerede svinebesætninger. Endnu værre ser det dog ud for de danske køer og kalve, hvor embedsdyrlægerne fandt overtrædelser af reglerne hos 40 procent af de kontrollerede besætninger.
”Det er utroligt, at landbruget ikke kan gøre det bedre. Reglerne skal sikre dyrene i landbruget et absolut minimum af beskyttelse mod lidelse, smerte og overlast, og ikke engang dét bliver overholdt. Læg dertil alle de forhold, som myndighederne betragter som lovlige, selvom de virker i åbenlys modstrid med dyrevelfærdsloven og med dyrenes behov og normaladfærd. Det gælder for eksempel den alt for trange plads, halekupering af næsten alle smågrise og langvarig fiksering af søer,” siger Britta Riis.
Svineavlerne er det største problem
Svineavlerne overtræder oftest kravet om, at man skal tage hånd om syge og tilskadekomne dyr samt kravet om, at svin skal have rode- eller beskæftigelsesmateriale, så de intelligente og nysgerrige dyr har bare en smule at tage sig til. En særlig kontrolkampagne i marts 2022 viste i tillæg, at hver femte kontrollerede besætning med slagtegrise og søer ikke overholdt reglerne for håndtering af syge og tilskadekomne dyr. Det var dog noget bedre end i en lignende kampagne i 2018, hvor hver tredje besætning ikke overholdt reglerne.
Hos kvægbesætninger udløser håndteringen af syge eller tilskadekomne dyr også sanktioner. Mange køer lider af klov- og lemmelidelser, og haltheder er et alvorligt dyrevelfærdsmæssigt problem hos malkekøer. Derfor er det særligt bekymrende at se, at en del af landmændene ikke lever op til kravene for kloveftersyn og behandling.
”Det er virkelig trist, at man kan snakke om klassikere, når det gælder manglende beskyttelse af landbrugsdyrene. Men flere indsatser med øget kontrol igennem årene har ikke rigtig rokket ved billedet,” siger Britta Riis.
Koger grisene i køen på motorvejen?
Rapporten peger også på udbredte problemer med måling og regulering af temperaturen i dyretransporter. I en særlig indsats i 2022 kontrollerede Fødevarestyrelsen 30 dyretransporter, og i 17 af kontrollerne blev der givet sanktioner for, at temperatursystemet enten ikke angav en retvisende temperatur eller for, at chaufføren ikke blev varslet af en alarm, hvis temperaturen overskred de fastlagte temperaturgrænser. Detaljerne fra kontrollerne er ikke offentliggjort, men resultaterne får alarmklokkerne til at ringe hos Dyrenes Beskyttelse.
”Vi er virkelig bekymrede for varmen for de transporterede dyr – særligt de 15 millioner eksporterede smågrise. De har begrænset mulighed for at regulere deres egen kropstemperatur og risikerer i værste fald at omkomme i varmen. Rapporten understøtter vores billede af, at der reelt ikke er nogen kontrol med, om smågrisene koger i køen på vej til opfedning langt fra deres fødested,” siger Britta Riis.
Fødevarestyrelsen skriver, at ”der er kommet skærpet fokus på ruteplanlægningen ved forsendelser, der afgår under ekstreme temperaturer.” Men til trods for lovkravet om, at grisene skal beskyttes mod kritisk høje temperaturer, var juni den måned, hvor flest grise blev sendt på lange dyretransporter i 2023.
Resultaterne fra kontrollerne af dyretransporter bør også være pligtlæsning for kandidaterne til det kommende valg til Europa-Parlamentet. Kommissionen har præsenteret sit udkast til en revision af den to årtier gamle transportforordning. Den skal de nye parlamentsmedlemmer behandle. Opfordringen fra Dyrenes Beskyttelse er klar.
”En begrænsning af den maksimale transporttid til højst otte timer er en effektiv og enkel måde at reducere risikoen for, at dyrene lider alvorlig overlast. Men derudover bør der indføres klare og strenge regler for temperaturkontrol og pladsforhold, som kan beskytte alle dyr effektivt under transport. Og der skal være hyppige inspektioner for at sikre overholdelse af disse krav,” siger Britta Riis
