Dyrelort overalt i pizzaria: Nu har Fødevarestyrelsen lukket det

Generelle nyheder

04/04/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

Rengøringen er en vigtig del af et godt spisested, men i Vejle har et pizzaria ikke følt det tvingende nødvendigt at holde orden i deres lokaler. I hvert fald har Fødevarestyrelsen nu valgt at skride ind og lukke stedet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det var tilsyneladende en kunde hos Mamas Pizzeria i Vejle, der tippede Fødevarestyrelsen, der derefter reagerede ved at sende et hold ud på kontrolbesøg.

Besøget endte med en bøde på 5.000 kroner og en lukning af pizzariaet. De må ikke åbne, før der er gjort forsvarligt rent. Fødevarestyrelsen har allerede varslet genbesøg.

Fødevarestyrelsens kontrolrapport er ikke sjov læsning for de kunder, der har handlet pizzaer hos Mamas.

Fødevarestyrelsens udsendte fandt både store og små ekskrementer fra skadedyr, mus og eventuelt rotter flere steder i butikken. Blandt andet under en gammel røremaskine og under en palle med melsække.

Ligeledes fandt kontrollanterne ekskrementer på toilettet og på lageret, hvor pizzariaet opbevarer deres pizzabakker.

Indtil genbesøget fra Fødevarestyrelsen må pizzariaet ikke producere fødevarer.