Et nyt forskningsprojekt afslører overraskende sandheder om forholdet mellem hunde og mennesker.
Lige nu læser andre
Forskningsprojektet, som bl.a. er støttet af Agria SKK Forskningsfond, startede i 2021 og er endnu langt fra afsluttet. Planen er nemlig at følge en række hvalpe og deres ejere gennem hele hundens liv for derigennem at kortlægge, hvordan oplevelser i den unge hunds liv påvirker hundens helbred og adfærd senere i livet.
– Mit håb er, at vi kan identificere vigtige sammenhænge mellem livsstil og almindelige adfærdsproblemer og sundhedsudfordringer blandt hunde. På den måde kan vi give kommende hundeejere mulighed for at træffe informerede valg om deres hundehold på baggrund af videnskabelig forskning, forklarer forsker Therese Rehn.
Hvad skaber et godt forhold?
Når en lille hvalp flytter ind hos sin nye familie, er målet mange lykkelige år sammen. Men hvad er nøglen til at udvikle det vidunderlige hund-menneske forhold, vi alle drømmer om? Og hvad skaber udfordringer, der er så store, at hunden må omplaceres? Det er blot nogle af de spørgsmål, forskerne er nysgerrige på.
– Det vigtigste er, at ejeren forstår hundens behov, mener Rehn, som tilføjer:
– Det er vores ansvar som hundeejere at opfylde disse behov og skabe et rigt hundeliv. En anden vigtig faktor er at være en kilde til tryghed for hunden. Det vil sige, at du har evnen til at læse hundens reaktioner tidligt i forskellige situationer, så du har mulighed for at støtte hunden, og at du selv agerer på en forudsigelig måde. Jeg håber, at vores studie vil kaste lys over nøglefaktorer, der fremmer en god relation mellem hund og ejer.
Læs også
Skriver Agria Dyreforsikring i en pressemeddelelse.
Andre vigtige faktorer
Det er ikke kun forholdet til ejeren, der er vigtigt for et godt hundeliv – der er flere vigtige faktorer at overveje: Hvad hunden spiser, motion, tandbørstning, aktivering og træning er eksempler på andre faktorer, der vil blive kortlagt i undersøgelsen “Mit liv med hund”.
Ved at indsamle information fra hvalp til voksen hund – miljø, familie, sundhed, adfærd, relationer og oplevelser – kan forskergruppen undersøge, hvilke aspekter der er vigtige og påvirker vores hunde og vores hundeejerskab.
Tanken er, at forskerne på den baggrund kan vurdere, hvordan det, der sker i den unge hunds liv påvirker hunden senere i livet.