DSB med ny køreplan: Påvirker tusindvis fra i morgen

Generelle nyheder

10/12/2022

Foto: Shuttertstock
Foto: Shuttertstock

Skrevet af Kathrine Frich

Den nye køreplan for både Regionaltog og S-tog gæler fra søndag den 11. december

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tusindvis af danskere rejser hver dag med toget, og det kan skabe problemer fra i morgen, hvis man ikke har tjekket de seneste køreplaner.

De nye køreplaner betyder nemlig nye afgangstider for InterCity- og regionaltog i hele landet samt minutjusteringer og kortere rejsetider på alle S-togslinjer.

Det skriver DSB på deres hjemmeside

Ændringer for regionaltog på Vestfyn

Med den nye køreplan kommer der nye afgangstider for nogle de mindste stationer mellem Odense og Fredericia, da vi ændrer på standsningerne på regionaltogene.

Vi kører fremover et regionaltog, der standser ved alle stationer, hver anden time, og et regionaltog, der springer de fire mindste stationer - Holmstrup, Skalbjerg, Bred og Kauslunde - over, hver anden time.

Dermed er der uændret tog én gang i timen for de fleste stationer og tog hver anden time for de fire mindste stationer.

Du kan se en grafik over hvordan togene nu kører her

S-tog

Den nye køreplan giver kun få ændringer for S-tog.

Generelt betyder den nye køreplan minutjusteringer på alle linjer, og med overgangen til det nye signalsystem tidligere på året afkortes rejsetiderne i den nye køreplan med 1-2 minutter.

Foruden minutjusteringerne flytter afgangstiderne for linje Bx og H ca. 10 minutter i den nye køreplan for bedre at udnytte kapaciteten i mellem København H og Østerport.

Dog forlænges linje A ikke længere fra Hundige til Solrød Strand i myldretiden. Linje E er dermed det eneste S-tog mellem Hundige og Køge i dagtimerne på hverdage.

Ændringer på Kyst- og Øresundsbanen

Øresundsbanen mellem København H og CPH Lufthavn overgår til Skånetrafiken. De overtager dermed trafikken med alle regionaltog mellem København, CPH Lufthavn og Sverige.

DSB fortsætter uændret med én gang i timen at køre InterCityLyn mellem CPH Lufthavn og Aarhus H/Aalborg via København H samt regionaltoget på alle hverdage mellem CPH Lufthavn og Slagelse uden om København H.

Ændringerne betyder samtidig, at regionaltogene til og fra Nivå vil få endestation på København H. Kunder, der skal rejse mellem fx Lufthavnen og stationer på Kystbanen, kan med fordel skifte tog på Nørreport Station, hvor der opnås en optimal skifteforbindelse, da togene afgår fra samme perron. 

Du kan se en grafik over hvordan togene nu kører her

Nattog til Nykøbing F

Natten efter fredag og lørdag vil der fremover køre to nattog til Nykøbing F med afgang fra København H kl. 0:26 og 2:26, og som noget nyt er det ikke nødvendigt at skifte tog i Næstved. 

Fra Nykøbing F kører vi ligeledes natten efter fredag og lørdag et nattog mod København kl. 2:48.