DSB har næsten udsolgt: Togbilletter d. 14. januar bliver revet væk

Generelle nyheder

08/01/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Der sker noget ganske særligt netop den søndag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du har planer om at skulle med toget af den ene eller anden grund søndag d. 14. januar, altså søndag i denne uge, kan du gå hen at blive godt skuffet.

DSB skriver nemlig i en pressemeddelelse, at der er næsten udsolgt på togrejser med de såkaldte Orange-billetter, som ofte er markant billigere end enkeltbilletter.

Og hvorfor er så lige denne dag så populær en rejsedag? Svaret kan opsummeres i et enkelt ord: Tronskifte.

Så godt som udsolgt

De seneste dage er salget af billetter steget voldsomt. og i går var status, at så godt som alle Orange-billetter på InterCity- og InterCity Lyn-afgange fra Fyn og Jylland med ankomst i København inden kl. 12 søndag, altså var revet væk.

Det gælder desuden også pladsbilletter, der er enten helt eller tæt på udsolgt i det samme tidsrum.

"Vi er overvældet af interessen for at få en billet til København den 14. januar, og selv om vi ikke kender alle detaljer for dagen, så er vi slet ikke i tvivl om, at det er grunden til den store interesse. Det kan ganske enkelt ikke sammenlignes med en normal søndag," siger DSBs kundechef Charlotte Saltoft Kjærulff i pressemeddelelsen.

Hvis du absolut vil over og se tronskiftet, eller vil med toget af en helt anden årsag, er der markant bedre mulighed for at skaffe sig en Orange- og/eller pladsbillet dagen inden, altså lørdag d. 13. januar.

Også udsolgt den anden vej

En af årsagerne til, at man kan være sikker på, det store antal rejsende vil over til tronskiftet, er, at der på flere afgange fra København med retning mod Fyn og Jylland er udsolgt af Orange-billetter sidst på eftermiddagen og om aftenen søndag d. 14. januar.

Det er dog stadig muligt at tage toget i den kommende weekend, ligesom borgere på Sjælland, Lolland, Falster og Møn kan rejse for 50 kroner i 12 timer i weekenden.

Man forventer også, at der bliver pres på S-togs-nettet i den kommende weekend, og derfor er DSB i gang med at se på muligheden for at udvide kapaciteten til weekenden, ligesom man også forsøger at få ekstra vognsæt på regionaltog på Sjælland.