DMI udsender nyt varsel om farligt vejr

Generelle nyheder

15/08/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

DMI har udsendt en ny kategori 2-varsel, hvilket er en advarsel om farligt vejr. I dette tilfælde drejer det sig om høje temperaturer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er de færreste, der ikke har lagt mærke til, at det har været varmt de seneste dage. Især lørdag var det varmt, hvor temperaturen flere steder i landet lød på mere end 30 grader.

Ifølge DMI ser det dog ikke ud til, at det er slut. Tværtimod kommer de høje temperaturer til at vare ved, hvilket de angivet i en kategori 2-varsel, de har udsendt.

I deres varsel angiver de, at en hedebølge har ramt Danmark, og at det også kommer til at gælde på søndag og mandag, hvor man derfor kan forvente temperaturer på den anden side af 28 grader.

"Definitionen for hedebølge er, at midlet af de højeste registrerede temperaturer målt over 3 sammenhængende dage overstiger 28 grader," lyder det fra Mette Zhang, der er vagthavende meteorolog hos DMI.

Hvis du er en blandt de danskere, der mener, at temperaturen har været en tand for høj på det seneste, kan du glæde dig over, at de højeste temperaturer var lørdag.

Dette ændrer dog ikke på, at DMIs prognoser viser, at der også kommer til at være temperaturer på over 28 grader både søndag og mandag.

Det skyldes, at der er et højtryk med varm luft, masser af sol og svage vindforhold, der befinder sig over Danmark i disse dage.

Dette højtryk bevæger sig dog stille og roligt mod øst, hvilket betyder, at det også vil tage varmen med sig i løbet af de kommende dage.

I deres varsel angiver DMI, at en hedebølge kan være farlig, hvorfor det er vigtigt, at man sørger for at få tilstrækkeligt med væske.

"Hedebølge kan være farlige for små- og spædbørn, ældre samt personer, der lider at kroniske sygdomme. Drik rigeligt, og hold kroppen afkølet," lyder det.