Den sidste tid har det ikke været til at mærke på vejret at kalenderen siger efterår.
Det ændrer sig dog nu ifølge DMI
Det flotte solskinsvejr fortsætter henover weekenden, men fra på tirsdag ventes der en kolfront med regn og byger, der passerer Danmark fra vest. Det vil følges af køligere luft og blæsende vejr.
Varm weekend
Søndag får vi først på dagen skyet eller tåget i Jylland men efterhånden klarer det op med nogen eller en del sol.
Ved kysterne kan det dog stedvis forblive skyet en stor del af dagen.
Om natten igen mere skyet og stedvis tåget, og sidst på natten kan der muligvis komme regn eller tordenbyger i Nordvestjylland.
Dagtemperaturen vil ligge op mellem 21 og 27 grader, lidt køligere ved kyster med pålandsvind,
Mandag er sidste dag
Mandag bliver det først skyet eller tåget mange steder, men efterhånden nogen eller en del sol de fleste steder.
I Jylland er der dog også mulighed for regn eller tordenbyger.
Om natten mere skyet og stedvis regn eller byger, som kan være med torden.
Dagtemperaturen bliver op mellem 21 og 27 grader, ved kyster med pålandsvind lidt køligere.
Efterår på vej
Tirsdag falder temperaturen en smule og vi skal forvente dagstemperaturer mellem 19 og 24 grader.
Dagen starter skyet og med regn eller byger der også kan være med torden. Der kan dog komme lidt eller nogen sol i løbet af dagen.
Vi får en svag til jævn vind fra sydvest og syd, om natten drejende til vest og tiltagende til let til frisk, ved Vestkysten efterhånden op til hård vind.
Onsdag bliver mest skyet med stedvis regn og byger. I løbet af dagen klarer det op var nordvest med stedvis sol.
Dagtemperaturerne falder yderligere og vil ligge mellem 15 og 20 grader
Vinden tiltager og bliver jævn til hård fra vest og nordvest, i Nordvestjylland stedvis kuling, om natten aftagende til svag til frisk vind.