DMI: Lummer dag kan slutte med skybrud

Generelle nyheder

26/06/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

Flere steder rundt omkring i landet åbnede himlen sig sidst på eftermiddagen. Det skete efter en rigtig varm sommerdag, der for langt de fleste havde budt på fuld sol og temperaturer i den gode ende af 20'erne. Samme model gentages i dag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

DMI melder ud, at søndagens vejr i vid udstrækning kommer til at minde om lørdagens. Morgenen er startet med høje temperaturer og solskin, og det kommer til at fortsætte.

Temperaturerne kan svinge sig op til 27 grader, og solen forsvinder ikke først på dagen.

Senere kan vejret dog udvikle sig til lokal torden og sandsynligvis også lokale skybrud. DMI tror på, at der kommer skybrud flere steder i landet, men kan dog ikke forudse, hvor de vil ramme.

I den kommende uge bliver landet delt på i to.

Der er forskel på vejret på Danmarkskortet, hvor det i særdeleshed er vest for Storebælt, der skal trækkes med regn. Øst for Storebælt meldes der umiddelbart ud om tørvejr.

Alligevel vil temperaturerne være i den højere ende af skalaen. Så selvom man ikke kan ligge og solbade, så skal shorts og de kortærmede luftet. For det bliver rigtig lummervarmt.