DMI aflyser sommervejret: Voldsomt vejr i vente

Generelle nyheder

18/06/2022

Også bilister rådes til at være opmærksomme søndag. Der kan nemlig lægge sig vand på kørebanen. Foto: Presse-fotos.dk
Også bilister rådes til at være opmærksomme søndag. Der kan nemlig lægge sig vand på kørebanen. Foto: Presse-fotos.dk

Skrevet af Rikki Jørgensen

Tidligere på ugen lød det fra DMI, at vi kunne vente sommervejr og op mod 30 grader i weekenden. De meldinger er dog lavet kraftigt om, og i stedet skal vi forberede os på voldsomt vejr om søndagen.

Allerede natten til søndag kan vi forvente, at det dårlige vejr begynder at overtage. Torden og regn i spandevis vil vælte ind over Danmark og først stoppe en gang ud på søndagen.

De steder, hvor det bliver værst, kan man se frem til op mellem 25 og 35 millimeter nedbør. Helt lokalt kan man komme op på voldsomme 45 millimeter, så det bliver en våd nat mange steder, desværre ikke på den festlige måde.

Temperaturene kan ikke engang snige sig op på 20 grader, hvilket er langt fra de temperaturer, der var blevet stillet os i udsigt. Så væk er strandplanerne og margarita-sættet i køleskabet kan gemmes et par uger.

Ingen regnen kommer opfordres alle husejer til at få tjekket tagrender og kloakker igennem, så der ikke kommer uheldige overraskelser ud af det kommende uvejr.

Det er primært Sønderjylland, Fyn, Langeland, Lolland, Falster og Sjælland, der kan bade i nedbøren, mens efterveerne fra Folkemødet slipper lidt lettere på Bornholm.

Heldigvis bringer lørdagen lidt bedre vejr. Her er temperaturen mellem 18 og 24 grader, og der kan forventes solskin i det meste af landet.