DMI advarer: Kraftig regn til danskerne

Generelle nyheder

03/01/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Der er risiko for oversvømmelse

Der er varsel for kraftig regn i Jylland og DMI risiko for kraftig regn for Fyn, Sjælland og Øerne.

Det er DMI der varsler om vejret, som lige nu kategoriseres som "voldsomt vejr".

Varslet gælder fra i aften kl. 22:00 til onsdag den 4. januar kl. 22:00

Kraftig regn

Det er et frontsystem, der i aften bevæger sig ind over landet fra vest.

Som det ser ud nu, kan der falde stedvist 20-40 mm regn, lokalt mere, i Jylland på mindre end 24 timer.

Kriteriet for kraftig regn er mere en 30 mm på mindre end 24 timer. Fronten passerer langsom landet mod øst og efterfølges af regnbyger.

Selvom det lige nu kun ser ud til at ramme Jylland er det stadig usikkert om fronten vil ramme Fynd og Sjælland og derfor er der en risikovarsel ude for samme fænomen for Fyn, Sjælland og Øerne.

Torsdag og fredag

Torsdag fortsætter med skyet vejr og stedvis regn eller byger, i de nordlige egne mulighed for slud, i Nordjylland måske en overgang tøsne. Temp. mellem frysepunktet og 7 graders varme, koldest i Nordjylland.

Fredag bliver der i de nord- og østlige egne udbredt sne, tøsne eller slud, ellers skyet og perioder med regn. Dagtemperaturerne kommer til at ligge mellem 1 grads frost og 4 graders varme, i de sydlige og vestlige egne op mellem 4 og 8 graders varme.