Derfor skal du aldrig koge et koldt æg

Forbrug

27/10/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

Du bør aldrig tage et æg direkte fra køleskabet, og herefter lægge det ned i kogende vand.

Hvis du nogensinde har prøvet at være ham, der har fået opgaven med at pille æg til en stor familiemiddag, så ved du sandsynligvis, at det kan være svært at pille de mange æg, uden at ødelægge et par stykker.

På trods af, at du prøver at være forsigtig, når du fjerner skallen, ender du alligevel med at forvandle de engang smukke æg til et hullet rod.

Og selvom det ikke gøre den store forskel, hvis det er æg, der blot skal bruges til at lave en æggesalat, så er det sjældent tilfældet. Derimod er det meget normalt, at man skal servere dem hele, hvorved man kan se, at de ikke er pillet pænt.

Du har sikkert set billeder på de sociale medier af æg, der er blevet pillet til perfektion. Men hvad er hemmeligheden bag, at man kan pille sit æg, uden at det går i stykker?

Hvis du er som de fleste personer i køkkenet, så begår du sandsynligvis en række fejl, når du koger æg, uden egentlig selv at være klar over det.

For det første er det vigtigt, at du ikke tager dine æg direkte fra køleskabet, når du skal koge dem. Du må nemlig aldrig føre ægget direkte fra køleskabet til kogende vand. Det er meget bedre, at du lader dem opnå en stuetemperatur først.

Ifølge mediet Mashed vil det, at du putter et køligt æg i kogende vand resultere i en voldsom reaktion i dens skal, hvilket får æggehviden til at hæfte sig til den indvendige foring. Det er det, der får ægget til at klamre sig til skallen, hvilket gør det umuligt at pille.

Ydermere er det også en anbefaling, at man ikke lægger sine æg ned i vandet, før man er helt sikker på, at det koger. Det lyder nemlig, at det skulle blive meget lettere at få skallen af ægget, hvis de bliver lagt i kogende vand – bare ikke direkte fra køleskabet.

Hvis blot du tager dine æg ud af køleskabet cirka fem minutter, før du skal have dem i det kogende vand, er det nok til at undgå den førnævnte reaktion i skallen.

Dette vil ikke blot hjælpe dig, når du skal fjerne skallen fra dine æg, men vil også forhindre dem i at revne, når de ligger i det kogende vand. Derfor er der faktisk to gode grunde til at lade æggene opnå stuetemperatur, før de lægges i det kogende vand i gryden.