Sebastian Juul
Danskerne hykler om dyrevelfærd.
Debatten om dansk landbrug og dyrevelfærd har kørt heftigt under valgkampen som en traktor på motorvejen.
Politikerne har kæmpet om at love bedre vilkår for dyrene, mens spørgsmålet om højere priser på fødevarer har svævet som en tung sky over diskussionen.
Trods den store opmærksomhed har danskernes holdning stort set ikke ændret sig.
En ny undersøgelse fra Epinion for Altinget viser, at 53 procent stadig er villige til at betale mere for fødevarer med bedre dyrevelfærd. I december lå tallet på 55 procent.
Hos brancheorganisationen FødevareDanmark mødes resultatet med både glæde og forsigtighed.
Direktør Leif Wilson Laustsen glæder sig over opbakningen til bedre dyrevelfærd, men påpeger samtidig forskellen mellem holdninger og faktiske handlinger.
“Man skal være meget forsigtig med at lægge forretningsplaner eller designe vidtgående politiske tiltag alene på baggrund af meningsmålinger. Alle, der har drevet butik, ved, at forbrugerne ofte siger ét og gør noget andet, når de står i butikken,” siger han i en pressemeddelelse.
Advarer mod særregler
Ifølge brancheorganisationen viser salgstallene et andet billede. Kun 2,7 procent af de grise, der slagtes i Danmark, kommer fra friland eller økologisk produktion.
Derfor advarer Leif Wilson Laustsen mod danske særregler, som kan lægge pres på fødevareerhvervet.
Han frygter blandt andet, at nye krav kan svække konkurrenceevnen og sende både produktion og arbejdspladser ud af landet.
Særligt landdistrikterne kan blive hårdt ramt, hvis virksomheder mister terræn til udenlandske konkurrenter.
Samtidig efterlyser FødevareDanmark en samlet analyse af konsekvenserne af nye afgifter og krav til erhvervet.
Ifølge organisationen vurderes byrderne ofte enkeltvist, selvom de i praksis påvirker hele fødevarekæden fra jord til bord.
Brancheforeningen, der repræsenterer størstedelen af landets slagterier, ønsker derfor et samlet overblik over konsekvenserne for eksport, investeringer og beskæftigelse.
