I København finder man Julias Kiosk, som har de mest tilfredse pakkekunder i hele landet.
På anden- og tredjepladsen følger Flügger Farver i Skagen og Spar Bøndergårdsvej i Esbjerg.
"En god pakkeshop handler om mere end bare åbningstider og en god beliggenhed. Det handler også om at skabe en personlig og positiv oplevelse for kunderne. De bedste pakkeshops formår ikke kun at udlevere pakker, men også at levere en service, der gør indtryk og huskes," siger Jonas Carlsson, chef for Brings leveringsnetværk.
Smiler og er glade
Kunder, der har hentet pakker hos Julias Kiosk, har givet stedet en gennemsnitlig bedømmelse på 4,91 ud af 5 i løbet af året. Det placerer kiosken på førstepladsen som Danmarks bedste pakkeshop.
"Vi smiler bare og er glade. Kunderne oplever konsekvent god service og hurtig betjening, og de kan mærke at vi sætter en lid i at holde styr på pakkerne og ved hvor de er placeret. Det gør os rigtig stolte at vi har vundet dette. Det bekræfter også at vi har gode, faste og loyale kunder," siger Julia Siemsen hos Julias Kiosk.
I 2024 leverede Bring flere pakker via pakkeshops end nogensinde før. I dag har Bring omkring 1100 pakkeshops fordelt over hele Danmark, og i det kommende år planlægger virksomheden at opsætte egne pakkebokse i de største byer.
Bedste pakkeshop per region

Tabel: Bring
Topliste: top 3 i Danmark

Tabel: Bring