Mange danskere kan se frem til prisstigning.
Lige nu læser andre
Elregningen er noget, de fleste danskere holder ekstra øje med.
Små udsving kan hurtigt mærkes i budgettet, især når priserne på dagligvarer og andre faste udgifter fylder mere end før.
Derfor vakte det opsigt, da politikerne ved årsskiftet lovede billigere strøm.
Elafgiften blev sat ned til EU’s minimum, og mange så frem til en mærkbar lettelse.
For nogle bliver regnestykket dog ikke helt, som de havde håbet.
Læs også
Det skriver BT.
Bliver lidt højere
Over en million kunder hos netselskabet Radius kan se frem til en prisstigning fra 1. april.
Det fremgår af bunden på den seneste elregning, som mange har modtaget i februar.
Radius dækker København, Nordsjælland og Midtsjælland og har omkring 1,1 million kunder.
Selskabet hæver den gennemsnitlige elpris med 2,8 øre pr. kilowatttime inklusive moms.
Læs også
Ifølge Radius skyldes ændringen flere forhold.
“Prisændringen sker, fordi selskabet opkræver tidligere udskudte beløb, som selskabet har til gode hos kunderne, samt fordi høj inflation de seneste år har gjort materialer og udbygning af el-nettet dyrere,” står der i regningen.
Over for B.T. forklarer funktionschef Cäthe Bay-Smidt, at en parcelhusejer med et årligt forbrug på 4.000 kilowatttimer vil betale cirka 14 kroner mere om måneden.
Hun afviser, at stigningen hænger sammen med den politiske beslutning om at sænke elafgiften.
“Vores prisændring har ingen sammenhæng med den politiske beslutning om en midlertidig nedsættelse af elafgiften,” skriver hun i en mail til mediet.
Læs også
Samtidig peger hun på, at ændringen falder sammen med skiftet fra vinterens højere tariffer til sommerens lavere.
Kunderne vil derfor betale mindre i april end i marts, men sommerprisen bliver højere end sidste år.
Gælder fra årsskiftet
Elafgiften blev sat ned 1. januar efter en aftale mellem SVM regeringen og De Konservative.
Argumentet var, at lavere afgift skulle give luft i økonomien og dæmpe presset fra stigende priser i supermarkederne.
Ifølge regeringen kan en familie i et hus på 130 kvadratmeter spare 3.975 kroner om året eller 331 kroner om måneden som følge af afgiftslettelsen.
Læs også
For Radius kunder betyder prisjusteringen, at en del af gevinsten kan blive spist op af højere nettariffer.
Det endelige beløb på elregningen afhænger af forbrug og tidspunkt på døgnet.
For mange bliver det derfor først tydeligt i de kommende måneder, hvordan tallene lander.