Hvor vigtigt er klimaet for de danske forbrugere? Er klimaforandringerne noget der bekymrer dem? Hvem mener de har det primære ansvar og hvad er de villige til at gøre selv? Er de villige til at betale en merpris for deres varer, for at reducere de langvarige konsekvenser af klimaforandringerne og for at hjælpe til med at Danmark indfrier Paris aftalens ambitioner?
Disse og mange andre spørgsmål har Instituttet for Fremtidsforskning i partnerskab med Epinion sat sig for at besvare fordi det giver os et indblik i hvor let eller besværligt det bliver at indfri vores klimaløfter og skabe den grønne fremtid som politikerne har et ønske om bliver realiseret.
Analysens hovedkonklusioner
Eftersom ens klimaaftryk er relateret til ens socioøkonomisk forhold, så er nogle af de mest informerede og bekymrede over klimaforandringerne også dem der har det største fodaftryk.
”Mere holdning end handling”-segmentet er navnet på dem der er bekymrede for klimaforandringerne, og siger de er villige til at gøre noget ved det, men har nogle af de højeste forbrugsbaserede emissioner. Denne gruppe er kendetegnet ved at have de ”rigtige” holdninger, men den forkerte adfærd. Der er flere højtuddannede, og folk med højere indtægter i denne gruppe.
De fleste mener, at politikerne og virksomhederne har det største ansvar, men de hverken stemmer efter det eller påvirker virksomhederne igennem deres forbrug.
De unge er de mest bekymrede og villige til at gøre noget for klimaet, deres modsætning er de +65 årige hvor en større andel mener at de observerede klimaforandringerne er udtryk for naturlige variationer og for hvem de økonomiske besparelser på el og varme er vigtigere end co2 reduktionen.
Det bæredygtige valg kræver en større indsats af forbrugerne, som også føler at de mangler viden og vejledning for at foretage bæredygtige valg. Desuden skal det give mening på det personlige plan.
Flertallet af danskerne er ikke villige til at betale ekstra for at reducere klimaforandringerne. Hvis der bliver lagt en co2 afgift på hvad der vil svare til USD 100 per tons co2 på henholdsvis kød, benzin eller varme vil mellem 30-40% være villig til at betale det.
Villigheden til at betale en co2 afgift på fly er på over 50%. Forklaringen kan være at det langt fra er alle danskere der flyver. Afgiften skal med andre ord betales af andre.
Forbrugerne kan være med til at skabe en forandring igennem et bevidst tilvalg eller fravalg af produkter. 41% svarer at de kan forestille sig at fravælge en virksomheds produkter i fremtiden, hvis virksomheden udledte meget CO2. Det er imidlertid kun 27% der har gjort det indenfor det sidste år. 27% er dog stadig meget højt og indikerer, at det er noget virksomhederne bør være opmærksom på, da det kan være med til at forrykke markedsandele.
