Danske spil efterlyser: Måske har du vundet 100.000 kroner?

Generelle nyheder

28/06/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Det er vindere fra hele landet der lige nu efterlyses

Har du stadig en Lotto kupon liggende hjemme i skuffen, som du ikke lige har fået tjekket? Så kan det godt være, at der er en ganske pæn gevinst på den: Danske Spil har talt grundigt efter og er kommet frem til, at der stadig ligger seks præmier á 100.000 kroner fra maj måned, som ikke er blevet afhentet endnu.

Mangler vindere over hele landet

De seks vinderkuponer – som altså stadig mangler en vinder – er købt i henholdsvis København og omegn, Fyn og det nordlige Jylland, og mere specifikt de følgende steder:

  • Meny på Bryggervangen på Østerbro i København.

  • Midtvejskiosken i Herlev.

  • Superdøgneren i Skive.

  • SuperBrugsen, Østerbro, København.

  • Q8 Service på Assensvej i Nørre Aaby.

  • OK Plus i Sæby.

Tjek din kupon igen

Har du spillet Lotto et af overstående steder i løbet af maj, så tag lige og tjek din kupon endnu en gang, det kunne jo være, at den pludselig var 100.000 kroner værd.

”Det er helt normalt, at der går nogle uger, før alle vinderne har meldt sig, og det gælder selvfølgelig især, når det drejer sig om så mange som 200 vindere på en gang. Indtil videre glæder vi os over de første 194 vindere af vores kampagne med Trøstepræmier i Lotto. Det har været en kæmpe fornøjelse at få lov til at uddele så mange flotte præmier på én gang. Så satser vi på, at de sidste seks også viser sig,” siger Malene Mølgaard, administrerende direktør i Danske Lotteri Spil..

Om Trøstepræmierne

De 200 ekstrapræmier var en del af en kampagne, som Danske Spil havde i maj måned.

Alle spillede Lotto rækker fra trækningerne 6., 13., 20. og 27. maj var med i den ekstra lodtrækning om i alt 20 millioner kroner i ’trøstepræmier’