Dansk iværksætter og millionær er død

Generelle nyheder

04/01/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

Ellinor Sæther som i 1983 stiftede kosmetikkoncernen efter eget navn døde i mandags efter længere tids sygdom. Hun blev 76 år.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er virksomheden Sæther, der beretter om stifterens død på det sociale medie LinkedIn.

"Ellinor kæmpede med sygdom de seneste år – og de, der kender Ellinor ved, at når hun kæmper, så KÆMPER hun! Men desværre udviklede sygdommen sig hastigt og aggressivt den seneste måned," sådan skrives der blandt andet i det førnævnte opslag på LinkedIn.

Og der fortsættes med hjertevarme ord på LinkedIn:

"Ellinor Sæther stiftede SÆTHER tilbage i 1983 og SÆTHER kan således fejre 40-års jubilæum i år. Det er smertefuldt, at Ellinor ikke kan være med os på dagen – men hun vil altid være i vores hjerter nu og i fremtiden," skriver virksomheden på deres LinkedIn-konto.

Ifølge virksomhedens egen hjemmeside sælger SÆTHER over 100 kendte internationale duft-, makeup-, hår- og hudplejemærker i Skandinavien

Virksomhedens rekordregnskab fandt sted i 2021, hvor omsætning nærmede sig en milliard kroner, skriver Finans.dk. Her sad Ellinor Sæther dog kun i bestyrelsen, da hun trak sig som direktør i 2020.

Kosmetikforretningen havde ifølge Finans tjent over 130 millioner kroner over en 10-årig periode.

Ellinor Sæther efterlader sig blandt andet sin mand, som hun boede sammen med i Vedbæk.