Coop tilbagekalder en favorit på aftensbordet: Solgt i butikker i hele landet

Generelle nyheder

25/08/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

Coop har været nødt til at tilbagekalde produktet, da der er blevet fundet mug i det.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tidligere på måneden udsendte Coop en pressemeddelelse, hvori de skrev, at de måtte tilbagekalde et parti med populære lasagneplader.

Nu er der igen problemer – og det er endda med den samme type lasagneplader. Derfor er de igen nødt til at tilbagekalde friske lasagneplader med æg fra mærket Nonna Elide.

Det fremgår i en ny pressemeddelelse, der er blevet udsendt af Coop onsdag.

Der er en helt særlig årsag til, at de er nødt til at kalde de friske lasagneplader retur. Der er nemlig blevet fundet mug i nogle af produkterne.

I og med, at mug er med til at gøre, at de ikke er egnede som fødevarer, har man besluttet at tilbagekalde dem, lyder det i pressemeddelelsen.

Helt konkret er det produktet 'Friske Nonna Elide Lasagneplader med æg 250 g', hvori der er blevet gjort fund af mug, og som derfor nu bliver tilbagekaldt.

Coop Danmark A/S oplyser, at produktet er blevet solgt i butikker i hele landet. Dog er det kun blevet solgt i Irma-butikker, hvorfor lasagneplader fra andre af Coops butikker ikke er omfattet af denne tilbagekaldelse.

I denne omgang er der tale om produkter, der har EAN-koden 7340012591008. Desuden fremgår det også af deres pressemeddelelse, at deres tilbagekaldelse omfatter alle bedst før-datoer.

Hvis du har været en tur i Irma, og har forladt butikken med en pakke med lasagneplader, bør du naturligvis undersøge om det er en pakke med 'Friske Nonna Elide Lasagneplader med æg 250 g',

Hvis det skulle vise sig at være dette, så har du to muligheder. Ifølge Coop Danmark A/S kan du nemlig enten vælge at levere den tilbage til den butik, hvor du har købt produktet, eller du kan vælge selv at smide det ud.