Bruce Willis har fået demens: Det fortæller hans familie om sygdommen

Generelle nyheder

17/02/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Emil B.

Actionhelten som de fleste har stiftet bekendtskab med i film som Die Hard, Sixth Sense og Armageddon har nu fået frontotemporal dementia.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den brutale nyhed

Det er Bruce Willis familie, der har kommet med den nedslående nyhed i en pressemeddelelse på Forening for Frontallobe Degeneration.

I nyheden uddyber de nyheden: "Siden vi annoncerede Bruces diagnose afasi i foråret 2022, har Bruces tilstand udviklet sig, og vi har nu en mere specifik diagnose: frontotemporal demens (kendt som FTD). Desværre er udfordringer med kommunikation kun et symptom på den sygdom, Bruce står over for. Selvom dette er smertefuldt, er det en lettelse endelig at have en klar diagnose."

De skriver også i pressemeddelesen, at der ikke findes nogen behandling for den grusomme sygdom, der for folk under 60 år er den mest almindelige form for demens.

Familien takker desuden for støtten de sidste ti måneder, hvor sygdommen har stået på: "Jeres generøsitet i ånden har været overvældende, og vi er enormt taknemmelige for det."

Til slut skriver familien: "Bruce har altid fundet glæde i livet - og har hjulpet alle, han kender, til at gøre det samme. Det har betydet alverden at se den følelse af omsorg genlyde tilbage til ham og os alle. Vi er blevet så rørt over den kærlighed, I alle har delt til vores kære mand, far og ven i denne svære tid. Jeres fortsatte medfølelse, forståelse og respekt vil gøre os i stand til at hjælpe Bruce med at leve et så fuldt liv som muligt."

Demensen udvikling

Den brutale sygdom er kendetegnet ved en række mentale og fysiske forstyrrelser, der bliver værre og værre desto mere sygdommen skrider frem.

Disse egenskaber kan være dissociation fra familien, ekstrem oniomani (shoppingadfærd og købelyst), forringede taleegenskaber, skrig, manglende evne til at kontrollere følelser, adfærd, personlighed og større temperament er karakteristiske sociale mønstre i adfærd.

Det er altså en demenssygdom, der i høj grader også rammer de pårørende til sygdommen.