Bilister lægger sag an mod Europark

Generelle nyheder

17/07/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

En gruppe på 600 bilister vil lave et kollektivt søgsmål mod parkeringsselskabet Europark.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et stort antal vrede bilister, der har fået en parkeringsbøde fra Europark vil nu lave et kollektivt søgsmål.

Det skriver DR 

Gruppen af bilister er utilfredse med parkeringsselskabet. De mener, at de aldrig har modtaget rykkerskrivelser for p-afgifterne, før de pludselig får breve fra inkasso i postkassen med høje gebyrer for rykkere. 

Utilfredse kunder samlet på Facebook

Der er tale om i alt 600 utilfredse bilister, der har dannet en Facebook-gruppe. Gruppens medlemmer nægter at betale deres gebyr, da de ikke mener at rykkerne er landet i deres postkasser. 

"Foreløbigt er vi inden for det seneste døgns tid samlet en 80 stykker, som gerne vil være med i søgsmålet," siger gruppens stifter Palle Katring-Rasmussen.

Ny afgørelse fra Kolding

Der er allerede et af gruppens medlemmer, der for nyligt har vundet sin sag ved retten i Kolding, og det giver gruppen håb. 

Det er nemlig sådan, at Europark ind til nu har henvist til en dom fra Højesteret, som siger, at det er kunden der parkerede, der skal kunne dokumentere, at rykkerne aldrig er kommet. Det kan for eksempel være ved at dokumentere at postomdelingen har været uregelmæssig og rykkerne der ikke er nået frem. 

Sagen i Kolding er dog ikke nødvendigvis afgjort. Europark har nemlig ansøgt procesbevillingsnævnet om tilladelse til at anke sagen.