Mikkel Petersen
Efter Kolding sagen er der sat tvivl ved hvorvidt om lærer kan håndtere sådan en krise. Her svarer flere lærer de ikke ved hvad de skal gøre.
Politiet afværgede for nylig en planlagt hændelse på Sct. Michaels Skole i Kolding, og episoden har skærpet fokus på skolernes beredskab. En ny rundspørge blandt godt 1.000 lærere viser, at mange er usikre på, hvad de skal gøre, hvis det værste sker.
Skriver mediet folkeskolen.dk.
Usikkerhed efter afværget trussel
I alt svarer 23 procent, at de ikke ved, hvordan de skal handle i en alvorlig hændelse, mens yderligere 12 procent svarer ved ikke. Billedet tegner en skolehverdag, hvor procedurerne ikke altid sidder på rygraden, selv om både skoler og myndigheder længe har opfordret til klare planer.
Instruksen er ikke kendt af alle
Kun omkring halvdelen af lærerne kender den simple handleinstruks Flygt, gem dig, alarmér. For formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, er det afgørende, at alle ved, hvad der skal ske, når situationen eskalerer.
“Når man er på et sted som en skole med mange mennesker, herunder en masse børn, skal vi være helt klar over, hvad der skal ske. Præcis ligesom man ved, hvad man gør under en brand,” siger han. Han afviser øvelser målrettet skoleskyderier, men understreger behovet for tydelige planer.
Ledelsen skal sætte retning
Hos Skolelederforeningen kalder næstformand Kristian Dissing Olesen tallene for for høje. Ansvaret for beredskabet deles mellem skoleledelse, forvaltning og ministerium. “Der må ikke være tvivl,” siger han og peger på, at gennemgang af retningslinjer bør være fast rutine for nyansatte og ved skoleårets start. Han bemærker samtidig, at 11 procent af lærerne oplever, at deres skole ikke har andre kriseplaner end brandberedskab, hvilket bør give anledning til handling hos både ledelse og forvaltning.
Planer findes, men passer ikke altid til virkeligheden
Sikkerheds- og beredskabsrådgiver Kim Frederiksen fra SafeSec oplever, at mange kommuner har planer, der ikke er tilpasset et væbnet angreb. Det er vanskeligt for skolechefer, skoleledere og lærere at afkode PET’s retningslinjer og ministeriets vejledninger uden faglig støtte, vurderer han. Pointen er klar: Papirplaner er ikke nok, hvis de ikke er omsat til praksis, øvet i hverdagen og forankret i en enkel handlevej.
Kolding-sagen blev afværget i tide. Næste skridt er, at hver eneste skole sikrer, at alle voksne ved, hvad de skal gøre, hvis alarmen lyder. Klarhed redder tid, og tid redder liv.
