Vintervejret vil påvirke danskernes økonomi: Her er to scenarier

Generelle nyheder

22/09/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Vinterens vejr kommer i år til at have afgørende betydning for mange danskeres økonomi. Vi tager et kig på to mulige scenarier

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vinterens vejr er stadig usikker, men der er to meget forskellige scenarier, der kunne ske og de vil ramme danskerne vidt forskelligt.

Det skriver TV2ostjylland

Skrækscenariet

Langvarig kulde vil være det værste scenarie vi kunne forestille os. Det kan ske, hvis et højtryk sætter sig fast over Danmark.

I så fald vil vi få en lang kold vinter, hvor højtrykket vil sende sibirisk kulde ned over Skandinavien, videre over Østeuropa og potentielt helt til det centrale Europa.

I andre lande omkring Danmark er husene ikke bygget med samme isolering som i Skandinavien og derfor vil en kold vinter i for eksempel Tyskland, Frankrig eller Storbritannien fører en kæmpe belastning af energiforbruget med sig.

Og det vil få de danske elpriser til at stige.

Et højtryk om vinteren betyder ofte vindstille vejr

Er vejret stille vil det højst sandsynligt føre frostvejr med sig og vindstille vejr vil også medføre en langsom daglig afkøling på grund af vinterens kortere dage.

Er det vindstille betyder det også at der ofte dannes tåge eller lavthængende skyer og i det tilfælde vil solceller ikke kunne producere energi.

I vindstille vejr er energiproduktion fra vindmøller også yderst begrænset.

Vi håber på blæst og mildt vejr

I år er en vestenvidsvinter mere velkommen end normalt. Det vil nemlig blive meget dyrt at have en kold og snefyldt vinter.

Men med en vestenvindsvinter når det ikke at blive særlig koldt på trods af de får timer med dagslys.

Det skyldes nemlig at varmen fra Atlanterhavet og Nordsøen trækkes ind over Europa.

Det ville altså medføre at der skal bruges mindre energi på at opvarme huse og det vil formentligt sænke energipriserne betydeligt.

Det vi skal håbe på er en lind strøm af lavtryk, der alle bevæger sig fra sydvest mod nordøst.

I disse omstændigheder vil både vindmøller og solceller kunne producere energi til danskerne og det vil også afhjælpe den store prisstigning, vi har oplevet på det sidste.

Et sådant lavtryk vil dog føre til en del regn - noget der vil hjælpe på energiproduktionen via vandkraft, men som ikke tyder godt for en hvid jul

Det er endnu ikke muligt at lave en langtidsprognose over Europas vejr.

Derfor er begge de to scenarier stadig mulige og vi kan kun håbe på, at vi får det bedste vejr.