86-årig var klogere end svindler: Politiet stod klar

Generelle nyheder

26/08/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Maria K.

Han var heldigvis årvågen og fik tilkaldt politiet

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De sidste par dage har budt på flere forsøg på bedrageri i politikredsen hos Nordsjællands politi viser døgnrapport.

Muldyr anholdt, Furesø

Klokken 15.29 fik politiet en anmeldelse fra en årvågen borger på Bringekrogen. Den 86-årige mand fortalte politiet, at han var blevet ringet op af en mand, som sagde, at han hed Tom, og at han ringede fra banken. ”Tom” havde sagt, at den 86-åriges kort var ved at blive hacket og derfor skulle undersøges. Så ”Tom” bad manden om at putte sit betalingskort i en konvolut og lægge den under dørmåtten. Hvorefter der ville komme en mand kort tid efter og hente den. Her var den 86-årige for alvor blevet mistænksom, men spillede med på ”Toms” instruktioner. Og i stedet for at lægge sit kort i en konvolut under dørmåtten, ringede han til politiet. Her blev det aftalt, at den 86-årige skulle lægge en tom kuvert under dørmåtten, og så ville der straks komme en politipatrulje til adressen, så de kunne pågribe manden, som skulle hente betalingskortet. Klokken 17.17 kom en 41-årig mand fra København til adressen, som politiet anholdt på stedet.

Om udlevering af bankoplysninger

  • Det er svindel, hvis en person ringer og siger, at han er fra en bank, fra politiet eller en anden offentlig myndighed, og siger, at der er noget galt med din konto, og de vil komme og hente dine kort.

    • Eller beder dig om at overføre penge til en anden konto

    • Eller beder dig om dine MitID-oplysninger eller PIN kode.

  • Banker og offentlige myndigheder vil ALDRIG møde op på din bopæl og bede om at få dine bank- og kreditkort samt koderne til dem.

  • Banker og offentlige myndigheder vil ALDRIG bede om dine bank koder eller MitID-oplysninger over telefon, mail eller sms.

  • Læg røret på, hvis du har mistanke om svindel – og du behøver ikke være høflig.

  • Svindlere kan udgive sig for at være en ven, et familiemedlem, din bank eller politiet, så find selv organisationens nummer på internettet og ring op. Spørg om de har ringet og oplys medarbejderens navn.

  • Udlever aldrig dine MitID-oplysninger til andre

  • Udlever aldrig dine koder til dine bank- og kreditkort til andre.