66-årig pensionist gik så meget til den i sengen, at han mistede hukommelsen

Generelle nyheder

27/5/22 | 17:48

Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

En 66-årig gik til den, da han gik i seng med sin kone. Faktisk gav han den så meget gas, at han blev ramt af hukommelsestab.

En mand mistede pludselig sin korttidshukommelse, efter at have været en tur i kanen med sin kone. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er det faktisk ikke.

En 66-årig mand blev nemlig ramt af forbigående hukommelsestab omtrent 10 minutter, efter han havde været i seng med sin kone, lyder det i en rapport, der er udgivet i Irish Medical Journal, ifølge Mirror.

Neurologisk afdeling på University Hospital Limerick har desuden udtalt, at den konkrete sag kan bruges som bevis for, at et samleje rent faktisk kan føre til tab af hukommelsen.

Tog selv på hospitalet

Ifølge britiske Mirror var det den ældre herre, der selv besluttede sig for at troppe op på hospitalet. Det gjorde, fordi han var blevet ramt af hukommelsestab, hvilket også var sket syv år tidligere.

I rapporten i Irish Medical Journal fremgår det, at han naturligvis ikke har mistet hele sin hukommelse. Derimod lyder det, at han mistede sin hukommelse fra de seneste to dage.

"I løbet af eftermiddagen for præsentationen, havde han haft samleje 10 minutter før hukommelsesforstyrrelserne startede," lyder det i rapporten.

"Efter at have tjekket datoen på sin telefon, blev han bedrøvet over, at han havde glemt sin bryllupsdag dagen før. Men han havde faktisk fejret sin bryllupsdag med sin kone og familie den foregående dag."

Neurologisk undersøgelse helt normal

"Hans selvbiografiske hukommelse forblev intakt, men han havde ingen erindring om den morgen eller festlighederne aftenen før. Manden udspurgte gentagne gange sin kone og datter om begivenhederne den morgen og den foregående dag."

"Ingen andre neurologiske symptomer blev rapporteret, og ved ankomsten på hospitalet var hans neurologiske undersøgelse helt normal."

Dette hukommelsestab minder om en lignende oplevelse, som den samme mand havde syv år tidligere. Her tog han også på hospitalet, og ifølge lægerne skete den episode også inden for 10 minutter efter et samleje.

Forskerne har i deres rapport angivet, at den tidligere hændelse af hukommelsestab havde en identisk begyndelse – altså, at det også startede med, at manden havde været en tur i kanen.