500.000 danskere har ikke styr på reglerne om kørekort

Generelle nyheder

02/04/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Rigtig mange danskere har ikke styr på reglerne omkring kørekort i udlandet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I slutningen af 2020 blev det endnu nemmere for danskerne at huske kørekortet, da den digitale kørekort-app blev lanceret. Siden da har næsten to millioner danskere installeret appen, der betyder, at man som bilist kan efterlade sit fysiske kørekort derhjemme, og nøjes med at have telefonen med på køreturen.

Ikke gyldig i udlandet

Men den danske kørekort-app er ikke gyldig som kørekort i udlandet. Det er mange danskere dog ikke klar over, viser en ny undersøgelse. Her svarer hver fjerde dansker med kørekort forkert på, hvordan det digitale kørekort gælder i udlandet. Undersøgelsen er lavet af Kantar Gallup for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring.

“Hvis man fx dukker op på sin rejsedestination og vil leje en bil og kun kan fremvise det digitale kørekort, så risikerer man altså at blive afvist. Og det kan derfor også sætte en brat stopper for ferien, allerede inden den er gået i gang. Selvom løsningen er smart, så kræver EU eksempelvis stadig at der udstedes fysiske kørekort, og det er den regel, man skal følge på sin rejse,” forklarer Louise Hertzum Andersen der er chef for forretningsudvikling i Gouda Rejseforsikring i en pressemeddelelse.

Selvom hver fjerde dansker samlet set er i tvivl om reglerne, så er nogle mere i tvivl end andre.

Læs op på reglerne

Det er nemlig kun cirka 10 % der tror, at det digitale kørekort gælder i udlandet på helt lige fod med i Danmark, mens 17 % tror, at det digitale kørekort gælder i udlandet, så længe man også kan fremvise et fysisk. Det er dog kun det fysiske kørekort, der gælder uden for Danmarks grænser.

“Det er vigtigt, at man får læst op på reglerne inden man tager på ferie, så man ikke står på sin feriedestination uden mulighed for at leje bil. Lejepriserne er i år ekstra høje grundet stor efterspørgsel, så det er altså en dyr ekstraregning, man risikerer at stå med, fordi man ikke har sat sig ind i det digitale kørekorts gyldighed, her kan ens rejseforsikring ikke hjælpe.” siger Louise Hertzum Andersen.