35-årig dømt: Hacket over 600 hjemmesider og begået blufærdighedskrænkelse

Generelle nyheder

30/08/2024

Shutterstock
Shutterstock

Skrevet af Maria K.

Han var også i besiddelse af mere end 4.000 intime billeder og videoer

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 35-årig mand er ved retten i Viborg idømt to års fængsel i omfattende sag om hacking og blufærdighedskrænkelse.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi.

En 35-årig mand blev i går torsdag den 29. august idømt to års fængsel hvoraf seks måneder blev gjort ubetinget i en sag om hacking, forsøg på hacking og blufærdighedskrænkelse mod mere end 200 personer.

Manden boede i Viborg Kommune i perioden fra efteråret 2017 til januar 2019, da han ifølge tiltalen fra sin computer hackede sig ind i 622 hjemmesider og dermed blandt andet fik ulovlig adgang til virksomhedernes kundedatabaser.

Den 35-årige blev anholdt i januar 2019, og i hans besiddelse fandt politiet mere end 4.000 intime billeder og videoer fra mere end 200 forskellige personer. Langt størstedelen kvinder. På en del af det private materiale fremstår personerne enten helt eller delvist afklædte eller i en anden seksuel sammenhæng.

- Jeg er tilfreds med, at der nu bliver sat et foreløbigt punktum i den her sag, som dels har været undervejs i en årrække., og som også har mange forurettede, siger anklager Emil Nyborg fra ankalgemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Den 35-årige og anklagemyndigheden har nu 14 dage til at beslutte om sagens skal ankes.