Vi havde valg til Folketinget i 2022.
I 2024 har vi haft valg til Europaparlamentet.
I 2025 er der kommunalvalg.
Og senest i 2026 skal vi til stemmeurnerne til endnu et Folketingsvalg.
Ja, der er rig mulighed for som dansker at udøve sin demokratiske ret og stemme på, hvem der skal styre alt fra byråd til Europaparlamentet, men der er faktisk flere valg end de ovenstående - og et af dem finder sted i dag.
Det er imidlertid nok de færreste, der overhovedet har tænkt over, at der er valg i dag, men ikke desto mindre kan hele 3,5 millioner danskere faktisk stemme.
1561 menighedsråd skal fyldes
Der er nemlig valg til mere end 1500 menighedsråd rundt omkring i Danmark, og mere end 12.000 medlemmer skal vælges for en fireårig periode, skriver Ritzau.
Alt afhængig af sognets størrelse, skal der vælges mellem fem og 15 medlemmer.
Alle danskere, der er fyldt 18 år og er medlem af Folkekirken har mulighed for at stemme, men der bliver næppe kø ved stemmeurnerne - og de der dukker op for at stemme, har ikke nødvendigvis alverden at vælge imellem.
Ved sidste menighedsrådsvalg i 2020 var der således blot en procent af de stemmeberettigede, der afgav deres stemme, og dengang var 4 af 10 valgte menighedsrådsmedlemmer nye ansigter ifølge Kirkeministeriet.
Til DR fortæller formand for menighedsrådet i Hansted-Ræhr sogn i Thy, Kirsten Bloch Ravn, for eksempel, at ingen af de nuværende fem medlemmer genopstiller, og frygten er, at der ikke er nogen nye ansigter, der melder sig til valget.
"Jeg synes, det er sørgeligt. Jeg er selv kørt træt, for der har været mange opgaver de sidste to år. Men folk løber jo skrigende bort, når de pludselig skal sidde med MUS-samtaler, middelalderkirkebyggeri og vedligehold," siger hun.
