De fleste danskere har hørt om Michelin-restauranten Noma, men det er kun 3,2 procent af de adspurgte i Læger uden Grænsers rundspørge, der har hørt om sygdommen af samme navn.
Ordet stammer fra det græske nomein, der betyder at fortære. Og mens nogen fortærer luksuriøst nordisk cuisine på Refshaleøen i København, fortærer bakterien noma børns ansigtsvæv og knogler i blandt andet Nigeria.
Den tropiske sygdom ligger nummer et på Læger uden Grænsers liste over glemte kriser i 2023.
90 procent dør inden for to uger
Voxmeter har foretaget en rundspørge blandt 1.000 danskere for at finde ud af, hvilke fem af ti udvalgte kriser og katastrofer, danskerne har hørt mindst om i 2023. Listen på de ti glemte kriser er udvalgt af den medicinske nødhjælpsorganisation.
Udvælgelsen er foretaget ud fra en vurdering af, hvilke af organisationens projekter rundt om i verden der har fået mindst opmærksomhed i medierne og blandt befolkningen det seneste år - sammenlignet med krisens omfang.
Infektionen noma kan let behandles med antibiotika, hvis den påbegyndes i tide. Alligevel dør op mod 90 procent af de inficerede inden for to uger, hvis de ikke kan få medicin. Infektionen rammer oftest børn under syv år, og de fleste tilfælde findes i lavindkomstområder i Afrika og Asien. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at noma hvert år rammer 140.000 mennesker.
”Vi har arbejdet for, at WHO skulle inkludere noma på listen over oversete tropiske sygdomme, fordi øget opmærksomhed kan give flere ressourcer til at bekæmpe den,” siger Vibeke Brix Christensen, som er læge og medicinsk rådgiver i Læger uden Grænser.
Og som en tidlig julegave skete netop dette efter mange års kamp den 15. december.
Vibeke Brix Christensen arbejder til daglig som børnelæge på Rigshospitalet i København og har flere gange været udsendt for Læger uden Grænser. Derfor har hun også mærket frustrationen i sin egen krop, når hendes arbejde i Sierra Leone, Afghanistan og Sudan ikke har fået opmærksomhed.
”Jeg kan godt føle en dyb afmagt, for jeg er ret sikker på, at det ville gøre en større forskel, hvis medierne var bedre til at dække flere sundhedskriser i de fattigste dele af verden,” siger hun.
De fattiges sygdomme overses i Vesten
De fire mest oversete kriser på dette års liste - noma, kala-azar og flygtningekriserne i Bangladesh og Tchad - har det tilfælles, at de sker i lavindkomstlande, der ikke har den finansielle kapacitet til at give patienter fyldestgørende lægehjælp.
”Nummer et og to på listen, infektionssygdommen noma og parasit-sygdommen kala-azar, er i høj grad de fattiges sygdomme. De får nemlig kun alvorlige konsekvenser, der hvor der ikke findes et velfungerende sundhedssystem, som er i stand til at yde den tilstrækkelige behandling,” siger Vibeke Brix Christensen.
Kala-azar er den anden mest dødelige parasit-sygdom i verden - kun overgået af malaria. Alligevel er det de færreste danskere, der har hørt om kala-azar, som også kaldes sort feber.
Der opstår mellem 50.000 og 90.000 nye tilfælde hvert år - især i lande som Brasilien, Etiopien, Indien, Kenya, Somalia, Sydsudan og Sudan.
Flygtningekriser langt væk glemmes
Mens vi i år har hørt en del om europæiske flygtninge fra det krigsramte land Ukraine, glemmes de mennesker på flugt, som er tvunget til at bo i flygtningelejre i eksempelvis Asien og Afrika.
Forholdene i verdens største flygtningelejr Cox’s Bazar i Bangladesh er i kraftig forværring. 40% af beboerne lider af hudsygdommen fnat, og i år har der været en høj stigning i patienter med kolera. Mediedækningen af det fordrevne rohingya-folks skæbne har i løbet af de seneste seks år af og til været massiv. Men i år er opmærksomheden i de vestlige medier aftaget, og samtidig er den årlige støtte til at skaffe lejrens én million beboere mad og lægehjælp fra det internationale samfund faldet markant.
Trine Grøndahl Petersen har af tre omgange været udsendt til Cox’s Bazar som ledende jordemoder og medicinsk koordinator for Læger uden Grænser. Hun har med sine egne øjne set, hvordan der er blevet mindre at spise i flygtningelejren, hver gang hun har været afsted.
“Efterhånden som omverdenen har glemt krisen, er den årlige støtte fra det internationale samfund faldet. Det betyder blandt andet, at FN’s fødevareprogram har været nødt til at skære i madrationerne, som beboerne i flygtningelejren er dybt afhængige af,” siger hun.
Selvom borgerkrigen i Sudan nåede de danske nyhedsudsendelser, da den brød ud i foråret, er det meget lidt, danskerne hører om, hvordan det er gået de civile, som er blevet fordrevet.
Et af nabolandene, mange er flygtet til, er Tchad. Her bor 450.000 af dem nu i forskellige overfyldte flygtningelejre. Læger uden Grænser giver lejrens beboere lægehjælp for især malaria, hudsygdomme, infektioner og diarré og arbejder på at gøre en ende på den akutte vandmangel i området.
Sundhedsproblemer vokser under konflikter og katastrofer
Den sidste krise på årets liste skiller sig ud fra de andre. Den dækker nemlig over en lang række kroniske sygdomme som diabetes, epilepsi og forhøjet blodtryk, der bliver overset og underprioriteret under katastrofer og konflikter.
Det betyder, at sygdommene i lavere grad behandles, og det kan forværre patienternes tilstand betydeligt.
I Gazastriben er der lige nu et stort fokus på de mange krigsskader, som mange i befolkningen udsættes for. På grund af det overvældede sundhedsvæsen flyttes fokus lige nu fra behandling af kroniske sygdomme til de mere akutte behandlinger som amputationer og krigskirurgi.
Men de kroniske sygdomme kan også slå ihjel, hvis de ikke behandles.
Derfor opretter Læger uden Grænser ofte tilbud om medicinsk hjælp for at støtte op om et allerede eksisterende sundhedssystem med fokus på kroniske sygdomme under naturkatastrofer, krige og væbnede konflikter.
Ifølge WHO skyldes syv ud af ti dødsfald på verdensplan kroniske sygdomme. 80 procent af dødsfaldene sker i lav- og middelindkomstlande.
Her er top 5
1) 3,2 procent af de adspurgte har hørt om Noma i 2023
Noma er en betændelse i tandkødet, der hurtigt spreder sig til resten af ansigtet. De ramte får voldsomme sår, der gør det svært at spise, tale, se og trække vejret.
Infektionen æder sig ind i væv og knogler og dræber ni ud af ti inden for to uger uden behandling. Infektionen rammer oftest børn under syv år.
2) 3,9 procent af de adspurgte har hørt om kala-azar i 2023
Alvorlige udbrud af parasit-sygdommen kala-azar har skabt en sundhedskrise i Etiopien.
Sygdommen spredes af små insekter (sandfluer) og er næsten altid dødelig uden behandling.
Tusindvis dør af sygdommen hvert år, og den er dyr og kompleks at behandle.
3) 10,6 procent af befolkningen har hørt om Cox’s Bazar i 2023
Efter årtiers målrettet forfølgelse bor næsten en million rohingyaer i verdens største flygtningelejr Cox’s Bazar i Bangladesh under umenneskelige vilkår.
Her er begrænset adgang til mad, vand og lægehjælp, og der skæres drastisk i den finansielle hjælp til mad udefra.
4) 17,5 procent af de adspurgte har hørt om flygtningekrisen i Tchad i 2023
Voldelige kampe i Sudan har sendt over fire millioner mennesker på flugt fra deres hjem.
Mange ankommer til flygtningelejre i nabolandet Tchad, hvor Læger uden Grænser behandler tusindvis af patienter.
5) 20,7 procent af de adspurgte har hørt om problemet med ubehandlede kroniske sygdomme under katastrofer og konflikter i 2023
Kroniske sygdomme som diabetes, epilepsi og forhøjet blodtryk overses ofte i krisesituationer, men kan være fatale.
Det ses eksempelvis under kriser og konflikter i Sudan, Haiti, Ukraine og Gaza, hvor mennesker ikke kan få livsnødvendig hjælp og medicin.
