12-årig med legetøjsgevær skyld i stor politiaktion

Generelle nyheder

26/08/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Maria K.

Det gav naturligvis anledning til stor bekymring i området

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Maskering og våben førte til stor politiindsats d. 22 august 2024, men bagmanden viste sig at være en 12-årig med et legetøjsgevær. Det fremgår af Midt- og Vestsjællands politis døgnrapport.

Dreng med legetøjsvåben årsag til stor politiindsats - Nørre Allé, Kalundborg

kl. 16.14 kom en anmeldelse om, at en maskeret ung mand gik på Nørre Allé og bar på en riffel eller et gevær. Politiet tog alle forbehold og sendte flere patruljer til området, da oplysningerne sammenholdt med tidligere episoder, gav anledning til bekymring.

Den unge mand var set gå i retning af Lerchenfeldvej og patruljer søgte i Herredsåsen. I et grønt område fik hundepatrulje øje på den maskerede mand, som havde ansigtet helt tildækket. De råbte ham an, men han efterkom ikke deres anvisninger om at smide sit våben, men vendte sig mod betjentene med våbnet i hænderne. Patruljen trak deres våben, og nu smed den unge mand geværet fra sig og blev tilbageholdt.

Under maskeringen viste sig at være en 12-årig dreng fra lokalområdet. Det medbragte våben var et legetøjsgevær, som så meget ægte ud.

Ingen kom noget til i forbindelse med sagen, men drengen blev kørt hjem til sine forældre. De fik en snak om, at drengens adfærd havde skabt stor bekymring for beboerne i området. Politiet følger nu op med drengen og familien i forhold til episoden, og hvorfor det gav anledning til den store politiindsats.