Wegovy koster dansk tøjkæde livet: Kunderne slanker sig til andre forhandlere

Forbrug

19/07/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det er dog ikke den eneste faktor.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Siden slankemidlet Wegovy gjorde sit indtog på markedet, hawr det forgyldt Novo Nordisks aktionærer og hjulpet tusindvis af danskere med at smide de uønskede ekstra kilo.

Men der er også en skyggeside af historien.

For i takt med, at flere danskere går ned i tøjstørrelsen, er der en bestemt gren af tøjbranchen, der bliver ramt: Nemlig XL-forhandlerne.

Faktisk har det nu ramt tøjkøden Nanna Xl, der har slået sig op på at sælge tøj i store størrelser til kvinder, i en sådan grad, at kæden nu er erklæret konkurs.

Det fortæller kødens ejer, Pernille Ibsen, til Avisen Danmark.

Ingen tvivl om effekt

Ibsen understreger, at Wegovys popularitet ikke er den eneste årsag til, at kæden nu må dreje nøglen om efter 27 år på markedet.

Også faktorer som corona, øget nethandel og inflationen har presset tøjkæden, men Wegovy har haft en mærkbar effekt på bundlinjen.

"Når vores kunder slanker sig, begynder de at købe deres tøj andre steder. Med den store udbredelse, Wegovy har fået, betyder det virkelig noget for os," siger Pernille Toft Ibsen til Avisen Danmark.

Da kæden var størst, havde den 15 butikker landet over.

Andre butikker bekræfter

Tøjekspertens butik "Store Robert" i Valby har et lignende koncept som Nanna XL, men hvor udbuddet erværet herretøj til "store mennesker".

Til Ritzau oplyser butikken, at kan mærke en konkret ændring i de solgte størrelser til kunderne, blandt andet på grund af kundernes vægttab som følge af brug af Wegovy.

For eksempel oplever butikken, at de mest stolgte størrelser nu er faldet et eller to X'er i XL-størrelserne.

Det er dog ikke gået ud over omsætningen indtil videre, fortæller butikken.