Vinekspert deler et 'livsændrende' trick til at holde vin frisk efter åbning

Forbrug

09/03/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Emil B.

For mange kan restvin være et mærkeligt koncept, men for andre vil dette trick til at holde flasken frisk i længere tid, uden at have en vinprop, være en 'game-changer'.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Gør IKKE dette

Når du åbner en flaske vin, er der altid fristelsen til at drikke det hele på én gang, for der er ingen garanti for, at det stadig vil smage godt om et par dage. 

Normalt kan du blive fristet til at putte proppen i igen eller sætte en vinprop i den, i håb om, at den holder lidt længere.

En sommelier har dog opfordret vindrikkere til ikke at putte proppen tilbage i flasken – og har i stedet delt det trick, hun "sværger til" for at sikre, at hendes vin holder sig frisk i længere tid.

Galt eller genialt?

Sommelier Warner Boin fra USA delte hacket på sin TikTok-konto: "Jeg ved godt, det lyder skørt, men hvis det nogensinde sker, at du har en rest vin, skal du ikke sætte proppen tilbage i flasken. Jeg har et meget bedre tip, der vil ændre dit liv."

Vinkenderen forklarer at hvis du sætter proppen tilbage i flasken, vil der stadig sive ilt ind i flasken. I stedet skal du reducere mængden af ilt i flasken. ”Propper er nemlig porøse og derfor vil der trænge yderligere ilt ind i flasken. Ikke godt.” forklarer hun. 

Hun foreslår i stedet en glaskrukke, ligesom dem som bruges til hjemmesyltning. Du kan få flere størrelser, og alt efter hvor meget vin der er tilbage, skal du bruge det der passer mængden bedst, og dermed reducere mængden af ilt, som får lov at være i beholderen med vin. Krukkerne er lufttætte og det er perfekt til vin.

"Det sværger jeg til. Det vil få din vin til at smage frisk helt op til en uge, måske endda længere”

Mange var chokeret over at andre oplever at have restvin, men andre var begejstrede over tippet. ”Tricket vi alle manglede,” kommenterede en person, mens en anden skrev ”Jeg oplever det sjældent, men tak!”