Vildt billig strøm: Her koster det mindre end 1 krone tirsdag

Forbrug

19/09/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Prisen for rå el er faktisk i minus!

Jeg håber ikke, du har ordnet den helt store omgang tøjvask eller havde hjemmearbejdsdagen i går.

Jo jo, det er rart at starte ugen ud med en dag hjemme, hvor man kan få ordnet lidt forskelligt, imens man langsomt klimatiserer sig til hverdagen efter weekenden, men i forhold til elregnskabet, er det i den grad tirsdag, der har vist sig at være den mest optimale dag at bruge strøm denne uge indtil videre.

For det lyder absurd, men tal fra elbørsen Nord Pool viser, at prisen for rå el faktisk er i minus tirsdag - hvilket vil sige, at hvis vi ikke skulle betale afgifter for den strøm, vi bruger, ville vi faktisk få penge for at bruge strømmen!

VI slipper jo ikke for de afgifter, men en betragtelig del af dem bliver skåret fra, når prisen for råstrøm er i minus, og det betyder, vi får en ufatteligt billig tirsdag, når det kommer til strømforbrug!

Gennemsnit på 1 krone

Set over hele døgnet kommer gennemsnitsprisen, inkl. moms og afgifter, til at være 1 krone vest for Storebælt og 1,01 krone øst for Storebælt.

Der er ikke de store udsving i prisen i løbet af dagen, men hvis man gerne vil spare, hvor man trods alt kan, skal man sigte efter at sætte vasken over i eftermiddag.

Fra kl. 12 til kl. 16 koster strømmen nemlig 98 og 96 øre per kW-time alt efter tidspunktet vest for Storebælt, og øst for Storebælt er vi nede på 99 øre mellem kl. 14 og 16.

Se prisen på din adresse

Ved at bruge pilen til højre for datoen i grafen herunder, kan du se udviklingen i priser time for time tirsdag d. 12. september.

Graf og data er leveret af Elberegner.dk. Priserne er inklusive moms, og du kan vælge, om du vil se priserne med eller uden afgifter.

Hvis du vil have den helt præcise elpris for netop din adresse, skal du indtaste din adresse i feltet øverst i grafen. Så vil du kunne se, at priserne ændrer sig, så de passer til lige netop det, du betaler.

Graf: Elberegner.dk