Undgå disse fejl, når du varmer op

Forbrug

12/12/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Charlotte Friis

Vinteren er i gang, og det betyder, at der er skruet op for radiatorer og andre varmeapparater i et forsøg på at holde varmen. Nedenunder giver vi dig en guide til, hvordan du bedst varmer dit hjem op, så du får mest muligt for pengene.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi kender det alle sammen; vinden rusker, og regnen pisker mod ruden. Det er blevet vinter, og dermed er det tid til at tænde for varmen.

I disse tider kan det dog være en dyr fornøjelse, og derfor har vi fundet en række gode råd til, hvordan du varmer korrekt og effektivt op, så du får mest muligt ud af dit energiforbrug.

Hvorfor er det vigtigt med korrekt opvarmning?

Ifølge Federal Environment Agency skyldes hovedparten af vores energiforbrug opvarmning. Der kan derfor være en god idé i at sørge for at varme korrekt op, sådan at man ikke bruger mere energi end højst nødvendigt.

Derudover er der selvfølgelig et sundhedsmæssigt perspektiv, idet man risikerer at komme til at kæmpe skimmelsvamp, hvis ikke man varmer korrekt op.

Kort sagt er det vigtigt at varme korrekt op, da det dyrt både for din pengepung og dit helbred, hvis du gør det forkert. 

Typiske fejl

Lad os starte med en række af de fejl, som er med til at nedsætte effektiviteten af dine radiatorer og varmeapparater.

1. Vi lufter ikke ud

Èn af de helt typiske fejl er, at vi undlader at lufte ud, når kulden trænger sig på. Ræsonnementet går ofte på, at vi ikke vil lukke kulden ind og derfor holder vinduer og døre lukkede.

2. Vi opvarmer på fuld knald

Mange har en tendens til at skrue helt op for temperaturen derhjemme. Det kan selvfølgelig være meget behageligt, men hvis du er vant til at gå rundt i høje temperaturer, vænner du din krop til det, og dermed er der også større chance for, at du kommer til at fryse, så snart temperaturen er under dine ”normale” forhold

3. Vi gemmer vores radiatorer væk

Mange har en tendens til at placere møbler eller tunge gardiner foran radiatorerne, men det er altså med til at begrænse effektiviteten.

4. Vi glemmer at støve af

Sådan en radiator eller varmeapparat kan blive ret støvet, og får man ikke fjernet støvet en gang imellem, kan det også være med til at begrænse effektiviteten af apparaterne.

Sådan sikrer du effektiv opvarmning i hjemmet

Energi gå meget hurtigt til spilde, når vi varmer op, og derfor er der god grund til at gå grundigt og korrekt til værks.

1. Rens dine varmeapparater

Støv og skidt er med til at nedsætte effektiviteten af dine varmeapparater, og derfor kan det være en god idé at sørge for at fjerne støv og skidt en gang om året – gerne lige før opvarmningsperioden

2. Luft ud

Gammel indeluft er sværere at opvarme, og derfor er det en god idé at lufte ud et par gange om dagen. Om man bør slukke for sine radiatorer imens, er en tilbagevendende diskussion, som først og fremmest beror på, hvor længe du lufter ud. Generelt anbefales det ikke at slukke for varmen, hvis det kun er kortere tid, du lufter ud, da radiatorerne vil bruge mere energi på at varme op igen, end de bruger, mens du lufter ud. 

3. Luft dine varmeapparater ud

Radiatorernes driftssystem kan ikke fungere optimalt, hvis der er luft i systemet. Derfor er det en god idé at udlufte dine varmeapparater en gang imellem for at sikre en optimal drift. Er du i tvivl om, hvordan du gør, har Bauhaus lavet en guide, som du kan finde ved at klikke her

4. Alle rum skal ikke have samme temperatur

Vil du varme effektivt op, bør du tage hensyn til de forskellige typer af rum, din bolig har, og justere temperaturen derefter. Nedenstående er en generel guide til, hvilke temperaturer hver type rum bør have:

  • Opholdsrummet bør have en temperatur på mellem 20 og 22 grader

  • I køkkenet anbefales det at holde temperaturen på omkring de 18 grader

  • I soveværelset bør 17 til 18 grader være nok

  • Badeværelset kan med fordel varmes op til omkring de 22 grader

Hvis du vil spare lidt mere, kan du med fordel skrue lidt ned i stuen og på badeværelset. For hver grad, du skruer ned, reducerer du dit energiforbrug med ca. 6 procent.

5. Sluk ikke for varmen i ubrugte rum

Mange har en tendens til at slukke for varmen på værelser, som man ikke bruger. Generelt anbefales det dog ikke, at temperaturen kommer under 17 grader, da det giver grobund for skimmelsvamp. Derfor er det altså en god idé at holde varmen kørende selv i tomme rum, sådan at det sikres, at der ikke bliver fugtigt og klamt.

6. Hold temperaturen konstant

Det anbefales generelt, at man forsøger at holde temperaturen konstant. Det er altså ikke nogen god idé at skrue helt op for varmen og så slukke for den igen, da energitabet på denne måde vil blive meget stort.

7. Sørg for tilgængelighed

Endelig er det en god idé at sørge for, at radiatorer og andre varmeapparater ikke er gemt væk bag fx møbler eller gardiner, da det nedsætter effektiviteten.