Tre gode råd til at klargøre dit brænde, så du får mest for pengene

Forbrug

30/01/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Mathias Højgaard-Rasmussen

Disse tre gode råd, sparer dig både tid og penge!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De stigende energipriser presser os alle til at gentænke, hvordan vi opvarmer vores huse, og mange af os vender nu tilbage til brændeovnen.

Men har du egentlig styr på, hvordan du forbereder dit brænde bedst muligt? For det nytter ikke noget at skifte varmekilde, hvis udgiften ender med at blive endnu højere.

Så her får du tre gode råd til, hvordan du får mest muligt ud af dit brænde - og det starter længe før, det kommer i ovnen!

Opbevar dit brænde korrekt

For at dit brænde kan tørre korrekt, og ikke mindst brænde så længe som muligt, er det selvfølgelig vigtigt, at det ikke ligger frit i en baghave. Brændet skal nemlig være helt tørt, hvis det skal have en effektiv brænde-tid og udvikle mindst muligt røg både i din stue og udenfor.

Det er vigtigt, dit brænde er overdækket. Ligeledes er det vigtigt, at det ikke er stablet på jorden men i stedet bliver løftet op på en bund, der holder træet tørt. Hvis dit træ ligger på græs, eller der står høje buske eller hække rundt omkring din stabel, så skal du forsøge at holde på den naturlige fugt i dit brænde på afstand.

Det er altså ikke kun vigtigt at tage højde for faldende dug eller regn - fugt fra jorden, planter, buskadser i nærheden kan alt sammen være med til at holde fugtniveauet højt i din stabel. 

Sådan tørrer du bedst

Tørring af dit brænde er som sagt alfa og omega, når det kommer til at få dit brænde til at slå til i så lang tid om muligt. Men skal det være lufttørret, venter der en noget langsommelig proces. Det går straks hurtigere, hvis du ovntørrer dit brænde, men det er også en dyrere løsning.

Den altafgørende faktor for dette valg er baseret på, hvor meget opbevaringsplads, du har til rådighed.

Hvis du er en af de heldige med masser af tør opbevaringsplads, kan det økonomisk kun svare sig at lufttørre alt dit brænde. En større volumen giver nemlig ofte en bedre pris på brændet, når man køber det, og da man har mulighed for at opbevare mere, er man mere fremtidssikret end dem, der må købe fra dag til dag.

Hvis man på den anden side har mindre plads, og derfor måske bruger mindre brænde, kan det godt svare sig at betale for et mindre parti ovntørret træ. Den lidt dyrere løsning kan mindske mange frustrationer, når der en gang imellem skal tændes op. 

Stabl dit brænde korrekt

Som vi nævnte tidligere, er den vigtigste forudsætning for at få det bedste lufttørrede brænde, omgivelserne.

Selvom dit brænde har tag over hovedet, og fri plads omkring sig, er det vigtigt, at man ikke stabler det direkte på jorden. Det er også meget vigtigt, at du ikke pakker dit brænde for tæt, da der skal kunne blæse luft ind imellem træet, for at det kan tørre bedre - og en tætpakket brændestabel, der er sat direkte på et udendørs underlag, kan ikke komme af med den fugt, det optager gennem jorden uden ordentlig "gennemblæst".

Den mest optimale position for dit brænde vil være et sted på matriklen, hvor både vind og sol kan hjælpe dig med tørringsprocessen!